1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

Man havde samtidig begyndt at løsne forskjellige af de Baand, der hvilede paa de strængt lavsbundne Haandværkere. Begyndelsen var vel alle- rede gjort ved Reskriptet af 10de April 1761, der indeholdt Bestemmelser om Haandværkernes Adgang til at drive Handel, men et ordentligt, stort Skridt toges dog først ved Aårhundredets Begyndelse, da Forordningen af 21de Marts 1800 om Haandværkslavene i Kjøbenhavn indledede en ny Tid. Nu kunde man blive Svend eller Mester uden at have staaet i Lære, naar blot »et for- svarligt Svende- eller Mesterstykke« godtgjorde, at Vedkommende forstod og havde lært det Haandværk, ved hvilket han vilde ernære sig, og der oprettedes en ny Klasse af Mestre, Frimestre, som ikke behøvede at aflægge den ofte saa kostbare Mesterprøve, naar de forøvrigt opfyldte visse Betingelser. Allige- vel var Sagen dermed endnu ikke i et sikkert Spor. Der gjordes endog i en paafølgende Periode nogle Skridt tilbage, og først ved det Tidspunkt, her om- handles, besluttede man sig til at fortsætte videre paa det lagte Grundlag. En kg]. Resolution af 10de November 1829 bifaldt, at Kancelliet fulgte de friere Grundsætninger, hvorpaa Reskriptet af 1761 var bygget, og Kongen be- vidnede endvidere Kancelliet sin Tilfredshed med de i denne Retning udtalte frisindede Grundsætninger 54). Ved Plakaten af 3die November 1832 udvidedes endvidere Forordningen af 21de Marts 1800 til at gjælde for Haandværks- lærlinge ikke blot i Kjøbenhavn, men ogsaa i de øvrige Kjøbstæder i Danmark. Ogsaa i denne Retning begyndte nemlig en ny Tid at vise sig. Den danske Haandværkerstand paavirkedes stærkt af Julirevolutionen, de nye Ideer fandt her i Landet Talsmænd- hos den, og flere af de Mænd, som senere kom til at spille en fremtrædende Rolle i Haandværkerstanden, opholdt sig netop da i Paris. Den Frihedsstrømning, som hos os indledede den nationale Be- vægelse, fandt en varm Understøttelse hos de mere udviklede Haandværkere. Standen som saadan følte sin Betydning, og der blev navnlig lagt stærkt Eftertryk paa det Hensyn, der skyldtes »den næringsdrivende Borger«. Under dette Navn gjenfmdes den i det første Udslag, Bevægelsen fik, nemlig Opret- telsen af Læseforeningen i 1836. Denne Forening blev Forløberen for de paafølgende Arbejderforeninger, som gjennem en lang Række af indre Kampe, tildels af politisk Natur, skulde klare Spørgsmaalet om, hvad der i den paafølgende Periode skulde forstaas ved Arbejderforeninger og disses Opgave55). — 17 — 3