1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

demiet udstedte en Opfordring til Haandværkerne om at udstille deres Arbejder ved dets aarlige Forevisninger. For Hetsch’s Vedkommende fortsattes Virk- somheden for Haandværkerne i alle hans følgende Leveaar; man behøver blot at minde om hans lorskjellige Skrifter med deres Paavisning af Tegnekunstens Betydning og Forbindelsen mellem Kunst og Haandværk, de talrige kunst- industrielle Arbejder, han har givet Tegning til, hans Virksomhed som Leder af Tegneundervisningen baade paa Akademiet, polyteknisk Læreanstalt og det tekniske Institut, for at forstaa hans Indflydelse49). Ogsaa hos andre Mænd var der et levende Ønske om at virke for Industrien og Haandværket. Derved førtes G. F. Ursin til 1827 at indgive sit Forslag til Frederik den Sjette om at oprette en Haandværkerskole i Lighed med de tyske »Gewerbeschulen«, hvilket atter foranledigede den polytekniske Læreanstalts Oprettelse50). Et Aarstid i Forvejen, September 1826, havde Ursin begyndt Udgivelsen af sit »Magazin for Kunstnere og Haandværkere«, der indlededes med H. C. Ørsteds Portræt og Biografi, og som fortsattes, om end med Afbrydelser, i en Række af Aar. Læselysten hos Haandværkerne skulde yderligere fremmes ved det væsentlig af Farver Hertzsprung den 1ste Juli 1830 stiftede »Læseselskab for Kunstnere og Haandværkere*51). Tanken om Industriudstillinger, som »Selskabet for indenlandsk Kunstflid« havde bragt frem her i Landet og benyttet for sit Formaal, blev gjenoptagen, og i 1834 samme Aar som de raadgivende Provinsialstænder indførtes — saae man efter 19 Aars Forløb paany en Industriudstilling i Kjøbenhavn, der ligesom samlede alle Kræfter i ét Brændpunkt: Landhusholdningsselskabet, repræsenteret ved Jonas Collin, Kunstakademiet ved Hetsch og Selskabet for Naturlærens Ud- bredelse ved H. C. Ørsted. Den frie Tidsstrømning paa den ene Side, Thor- valdsens forestaaende Hjemkomst i 1838 paa den anden og den Begejstring, hvormed den imødesaas, styrkede Mesterens varme Beundrer J. B. Dalhoff til at stifte Industriforeningen '’9). Et af dennes første udadgaaende Skridt bestod da ogsaa i at hilse den hjemvendte Kunstner med en Adresse, hvori udtaltes Ønsket om, at alle de forskjellige Ting, som de Industridrivende i Danmark forarbejde »enten hørende til Livets Fornødenheder eller tjenende til Bekvem- melighed og Fornøjelse, ved ædle Former og smagfulde Forhold for Verden kunne vidne om, at Danmark er Thorvaldsens Fædreland« 53). Det var i denne Periode og i Sammenhæng med de her nævnte Bevægelser, at Lasemus Kramp begyndte sin Virksomhed med Oprettelsen af den nævnte Snedkerforening.