1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1887

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 98

UDK: 373.62(489) Sme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
Det blev Provinserne, som kom til at gaa i Spidsen. Da Aarhundredet havde tilbagelagt sin første Fjerdedel, tog de fat. Den 28de Januar 1825 oprettedes der i Helsingør et Selskab for en Søndags- og Aftenskole. I December 1825 begyndte Major og Landinspektør Henning Petersen en geometrisk Tegneskole i Rønne, og den samme Mand oprettede senere lignende Sko- ler 1830 i Slagelse og 1831 i Roeskilde; endvidere var der i 1828 paa Frederik den Sjettes Fødselsdag den 28de Januar - Tiden var loyal —- af Pastor U, F. Rosing blevet stiftet en Søndagsskole i Horsens, og den samme Loyalitet gav sig ogsaa et Udtryk ved den af Snedkerne F Bech og C. Jensen den 19de Oktober 1828 oprettede Skole i Aarhus, der fik Navnet »Prins Frederik Fer- dinands Søndags-Tegneskole«46). Denne Bevægelse hænger imidlertid nøje sammen med helo det Opsving, der paa een Gang fremkom. Efterhaanden begyndte det at dages. Hvad man ikke havde kunnet skabe veel kunstige Midler, kom tilsidst ganske naturlig af sig selv. Det saae ud, som om man fra alle Sider var bleven enig om at glemme den gamle Jammer og tage fat med nye Kræfter. I Tyverne og Trediverne af dette Aar- hundrede begyndte en ny Tid for Industri og Haandværk herhjemme. De frie Ideer fra Slutningen af forrige Aarhundrede paa den ene Side, Naturviden- skabernes stærke Opsving paa den anden naaede ogsaa os og gjorde dereä Indflydelse gjældende paa dette Omraade. Langsomt gik det, som om man benyttede Datidens træge Befordringsmidler, Hindringer maatte overvindes som de, Landets ulykkelige Tilstand skabte. Men efterhaanden kom man dog frem, og rundt om fra dukke den nye Tids Tegn op. Selv en flygtig Optælling vil vise, at der er Grøde i Luften. Paa dette Tidspunkt stod H. C. Ørsted i sin fulde Kraft; han »havde været en yndet Universitetslærer siden 1800«, men hermed nøjedes han ikke47). Gjennem sine Maanedsforelæsninger søgte han at paavirke sin Samtids natur- videnskabelige Begreber, og den 26de Marts 1824 stillede lian »Selskabet for Naturlærens Udbredelse« 48) med det Formaal yderligere at virke for saa store Kredse som muligt. Paa et andet, ikke mindre betydningsfuldt Omraade ar- bejdede Würtembergeren G. F. Heisch. Den 15de Oktober 1815 ankom han til Kjøbenhavn og begyndte sin Virksomhed som Lærer ved Kunstakademiet. I 1828 — samme Aar, som han ogsaa overtog den kunstneriske Ledelse af den kgl. Porcellænsfabrik — udgav han sin Tegnelære, der 1839—1843 fortsattes af hans »Fortegninger for Haandværkere«, og 1828 var det ligeledes, at Aka-