1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

borg Slot. Selv om dette Foretagende maatte kæmpe med pekuniære Vanske- ligheder, krævede dog Slottets Udstyrelse Anvendelsen særlig af Kræfter at Snedkerfaget, og den Mand, som forestod denne Del af Arbejdet, var ikke til- sinds at nøjes med det første det bedste Arbejde. Forholdet var jo nemlig saaledes, at paa den Tid, da Hetsch kom til Kjøbenhavn, manglede Slottet netop sin indre Udstyrelse, og der savnedes dygtige Kræfter til at forestaa den. Da Hetsch kom, greb derfor Slottets Bygmester med Begjærlighed den Hjælp, der saa uventet tilbød sig, og han gjorde det saa meget hellere, som hans og Hetschs Smag gik i samme Retning. Men om Hetsch siges der netop, at »han havde ikke blot et øvet Øje og en øvet Haand, men han besad ogsaa, hvad Hansen aldeles manglede, Evne til at sætte sig i den rette Forbindelse med Haandværkerne og lade dem arbejde for sig. Slottets Dekoration blev derfor under Hetschs Bestyrelse et smagfuldt og pynteligt Arbejde, som selv større Kigers Hovedstad kunde være bekjendt«8). Der var altsaa Livsbetingelser tilstede for det danske Snedkeri. Ganske naturlig maatte disse sætte Frugt i en Række af dygtige Snedkere, en Stamme af arbejdsomme Mænd med Kjærlighed til deres Fag og Interesse for det, der er bleven bevaret lige til Nutiden. Allerede i Slutningen af forrige Aarhun- drede fandtes der dygtige Snedkere i Kjøbenhavn, og deres Gjerning fortsattes i dette Aarhundredes første Halvdel af en ny Generation, som blev Læremestre for dem, der endnu arbejde iblandt os. Derved skabtes en god og sund Tra- dition i Arbejdets Udførelse, som har bidraget Sit til at lade vor Møbeltilvirk- ning indtage en fremtrædende Plads i vor Kunstindustri. Andre Omstændigheder kom til. Regeringen ønskede at støtte den indenlandske Industri og viste dette for Snedkeriets Vedkommende dels ved Oprettelsen af »Det kongelige Møbelmagasin« i 1777, dels ved Pengeunderstøt- telse til Forskjellige saavel Indlændinge som Udlændinge, der ønskede at eta- blere sig. Den Paavirkning, som Snedkerne herigjennem fik, var af ikke ringe Betydning, og da Tiden samtidig bragte betydelige tekniske Fremskridt i deres Fag, vare de rede til at benytte dem. Og endelig maa det ikke i sidste Række anføres, at den Indflydelse, der i Reglementet af 1771 var givet Kunstakade- miet paa Haandværkerfagene, i en ganske særlig Grad kom Snedkeriet tilgode. Netop fordi Snedkerne paa Grund af Forholdene vare bievne holdte oppe over Tidens almindelige Niveau, var der Mænd iblandt dem, som satte Pris paa og forstod at vurdere den kunstneriske Indflydelse, der baade i og udenfor Aka-