1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

deniiet søgte dem. Forbindelsen med Akademiet vedligeholdtes for deres Ved- kommende adskilligt ud over den Tid, da Mesterprøven var bleven aflagt, og Snedkermesteren var bleven sin egen Mand. Den ytrede sig i det Samarbejde, som fandt Sted mellem Akademiets ledende Mænd og Snedkerne, den viste sig fra disse Sidstes Side f. Ex. i den Indflydelse, man gav Akademiet, da »det forenede Kunstflids-Møbel-Magasin« blev oprettet 1837, den var ogsaa Skyld i, at dygtige Kunstnere udenfor Akademiet kunde finde Medarbejdere bland! Snedkerne, der vare istand til at udføre deres Ideer, og den skabte endelig blandt Fagets egne Medlemmer Lysten til selvstændig Virksomhed i kunstnerisk Retning. Begge disse Sider af Udviklingen: den tekniske og den kunstneriske fortjene at beses noget nærmere; thi uden dem vilde Lasenius Kramps For- ening aldrig være kommen til Verden blandt Snedkerne, og de Former, han gav dens Virksomhed, staa i nøje Sammenhæng med den nævnte Udvikling. Det fremgaar allerede af de ovenfor anførte Udtalelser, at Snedkerne herhjemme havde at kæmpe mod Indførselen af Møbler fra Udlandet. Det var et Forhold, der gik langt tilbage i Tiden. Allerede i Blomstringsperioden under Kongerne Frederik den Anden og Kristian den Fjerde indførtes der Møbler i stor Mængde hertil9). Dengang kom de fra Holland og Tyskland; i den her omtalte Periode før Krigen 1807 kom de fornemmelig fra England. Snedker OrGnanii, som i Midten af forrige Aarhundrede havde anlagt en af de første danske Møbelfabrikker, ansøgte derfor 1749 Regeringen om et Forbud mod fremmede Snedkervarers Indførsel, men han fik Afslag, da man mente, at en Told af 20 pCt. maatte være tilstrækkelig. Alligevel blev hans Andragende ikke uden Frugt. Da Indførselen af Møbler og »andre Slags Smags Arbejder« tiltrods for Tolden vedblev at være meget betydelig, ønskede Kommercekolle- giet at bidrage, hvad det formaaede, til, at Møblerne blev forarbejdede her i Landet. Det henvendte sig i den Anledning til den i Kiel fødte G. E. Rosen- berg, der 1771 var bleven Stadsbygmester i Kjøbenhavn, og denne udarbejdede en Plan, ifølge hvilken han »mod visse Benaadninger« vilde paatage sig et Anlæg, der baade skulde befordre indenlandske Møblers Afsætning og udbrede en god Smag i Møbelhaandværkel. Kollegiet indstillede hans Plan til Appro- bation, og ved Resolution af 17. Februar 1777 oprettedes »det kongelige Mø- bel-Magasin« med Rosenberg som Bestyrer10). Derved foretoges et Skridt, som blev af væsentlig Betydning for hele den følgende Periode; thi det Exempel, som derved blev givet fra oven, blev hurtig fulgt af Snedkerne selv. -• 23 _