1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

Publikum opfordredes til at betragte det som en offentlig Kunstudstilling og ret ofte tage det i Øjesyn som »morende Tidsfordriv« 25). Et væsentligt Punkt i Bestemmelserne var, at Kunstakademiet fik Indflydelse paa Bedømmelsen af de udstillede Møbler. Det blev nemlig gjort Magasinets Bestyrelse til Pligt at raadføre sig med Akademiet for at erhverve nye Kundskaber til Professionens Fremme og ikke at undlade undertiden at indbyde et eller andet af Akade- miets bestyrende Medlemmer til at tage Magasinet i Øjesyn. Foruden dette Magasin, der var det største, fandtes der imidlertid flere andre. Vejviseren for 1823 nævner endog ikke mindre end 13, af hvilke det mindste var det, der, som anført, fandtes paa Børsen, hvor man dengang endnu havde forskjel- lige Udsalgssteder26)- Det erklæres dog, at nogle af de i Vejviseren anførte Magasiner vare »Marskandiser-Oplag«, der ikke udelukkende vare bestemte for Møbler, og disse vare heller ikke alle nye. Endvidere var der ogsaa Snedkere derimellem, som vel kaldte deres Udsalg for Magasiner, men som »mere ar- bejde efter Bestilling end have Forraad af færdige Møbler«. De Møbler, der dengang forfærdigedes her i Landet, vare i Reglen af »fuld« Mahogni, medens forøvrigt dog ogsaa Birk, Fyr og Valnød anvendtes. Mahogni var imidlertid Datidens Yndlingstræsort, ligesom Nøddetræ er blevet Nutidens. Man kjendte endnu ikke Finerer og forfærdigede derfor i Reglen Møblerne af fuldt Træ eller ialfald af tykke Plader, og man bestræbte sig for at faa dem til at antage den smukke mørke Farve, som Mahogni med Tiden faar2’). Dette forklarer da, at man ved deres Forfærdigelse lagde særlig Vægt paa Polituren, men heri kunde de danske Møbler i Begyndelsen netop kun daarlig konkurrere med de engelske og berlinske. Der klagecles saaledes i den før nævnte Udstillingsberetning fra 1815 28) over, at Snedkerne trods al Duelighed i deres Profession ikke kjendte »fuldkommen den Kunst ved Politur at kunne give Arbejdet det skjønne udvortes Anseende, der især forskaffede det fremmede Snedkerarbejde et saa udmærket Fortrin«. Som en Undtagelse nævnes Snedkersvend Jens Brøtterup, »denne virkelige Kunstner i sit Fag«, der i 6 Aar havde arbejdet i London og »der erhvervet sig stor Fuldkommen- hed i Kunsten«29). Han havde udført en Model af Marmorkirken efter Hars- dorfs Udkast, hvilken Rentekamret kjøbte og opbevarede som -»et sandt Mesterstykke« i sit Kontor. Endvidere havde han forfærdiget en Kommode, der tilhørte Dronningen, som udlaante den til Udstillingen, og om hvilken det siges, at den var »baade i Henseende til Indlægningen, Tegningen og Ornamenterne, — 28 —