1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

Valget af de forskjellige kulørte Træsorter samt Akkuratessen i Snedkerarbejdet i sig selv et Stykke Arbejde, der kan regnes blandt det Bedste, vi nogen Tid har seet i denne Profession, og langt overgaaer de sædvanlige Mesterstykker, der præsenteres Akademiet«. Men tiltrods for dette og nogle andre fremra- gende Arbejder klagedes der imidlertid over, at »endnu kunde de danske Snedkere ikke holde Skridt med de berlinske«, og som Forklaring herpaa an- føres, at disse Sidste havde en Kemiker som Hermbstädt, der støttede dem ved Arbejder over Træbeitser, Politur o. dsl. Der er derfor heller ikke noget F or- underligt i, hvad der sammesteds fortælles, at man her i 1806 eller 1807 af en hertil fra Berlin kommen russisk Malersvend tilkjøbte sig »den i Berlin til højeste Fuldkommenhed bragte Polerkunsts Hemmeligheder«30). En anden Prydelse for Møblerne, som man dengang satte megen Pris paa, var den ogsaa i de ovennævnte Exempler omtalte »Indlægning med skjønt farvet Træ«, som vi nu kalde Dekupørarbejde. Paa et Klædeskab, der var udstillet af J. Wolff i 1812, fandtes »et enkelt Stykke Indlægning, der var mesterligt og udmærkede sig ved Simpelhed, Korrekthed og Harmoni i 1 arve- givningen samt Lys og Skygge«31). At man i den Henseende virkelig for- maaede at præstere dygtige Arbejder her i Landet, kan ses af de Lader, der have tilhørt Snedkersvendenes og Stolemagersvendenes Lav, og som nu opbe- vares i »Dansk Folkemuseum«. Disse Stykker ere selvfølgelig forfærdigede her i Landet, men som Regel gjaldt dog vistnok om denne Art Arbejde, hvad der udtaltes endnu i Slutningen af Fyrrerne, at da Afsætningen af de mere pragtfulde og kostbare Arbejder af denne Art ikke er betydelig, blev de ind- forskrevne fra Paris, »ikke fordi de ikke kunne udføres her, men fordi det ikke vilde betale sig«32). Først Gjenopførelsen af Frederiksborg Slot gav her som i flere andre Retninger Snedkerhaandværket nye Impulser. I Tyverne havde Snedkeriet vistnok sin vanskeligste Periode, og paa dette Tidspunkt er det da heller ikke udelukkende Ros, der lyder over Sned- kerarbejdet. Allerede i 1814 var der blevet klaget over, at der ikke vistes Omhu nok for »Bitingenes Fuldkommenhed«, og specielt klagedes der over de til Møblerne anvendte Laase og Nøgler, som ønskedes »mindre slette«. Raivert opsummerer imidlertid i 1823 hele Rækken af Ankepunkter. Der klages over, at det Indre af Møblerne ikke svarer til det Ydre. Dette Sidste tilkommer »den Berømmelse, at det for det Meste er godt udført«. Derimod klages der over, at de indvendige Dele hverken ere tilstrækkelig glathøvlede eller godt - 29 —