1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

Italien i 1828. Han besluttede da at udstyre sin Embedsbolig i den nuværende Materialgaard ved Frederiksholms Kanal i en saavidt muligt græsk Stil, og han gav selv Tegningen I il sine Møbler, der udførtes af den dygtige Snedker Georg Wilms, medens Dekorationsmaleren Hilker foretog Værelsernes Udsmykning og forøvrigt ogsaa dekorerede et og andet Møbel som f. Ex. et Klaver og en Vugge, som Freund havde bestemt til at males45). Disse Møbler, som nu for en Del findes i Nationalmuseet paa Frederiksborg Slot, ere udførte i fuld Mahogni. Ogsaa om Freunds Forsøg gjaldt det imidlertid, at de ikke havde vakt Opmærksomhed udenfor Kunstnernes snevrere Kreds, selv om man i For- bindelse med dem vil sætte, at Snedkermester P. L. Wolff ved Udstillingen paa Charlottenborg 1838 havde fremstillet en Barnevogn og en Barneseng, tilhørende H. V. Bissen og begge dekorerede af Hilker i pompejansk Stil. Derimod optog M. G. Bindesbøll senere Tanken og gav en Række Tegninger til Møbler dels med de Freundske Motiver for Øje, dels med Ønsket om at yde noget i økonomisk Henseende mere Overkommeligt. »Han saae sig lidt friere orn i Antiken, søgte Motiver fra Pompeji, ja vovede sig endogsaa til Renaissancen46. Det tilføjes, at det lykkedes ved disse Møbler at føre Inter- essen for et i renere Stil tegnet og med mere Omhu udført Bohave fra Kunst- nernes faa Boliger ind i den Kreds af velhavende Bourgeoisi herhjemme, som støttede det nationalliberale Partis første Fremtræden, eller som det udtrykkes, »den Kreds, som, stærkt optaget af Julirevolutionens Ideer, søgte at forberede Enevældens Kuldkastelse, paa samme Tid som den optraadte som Literaturens og Kunstens varmeste Beskytter«. Det erkjendes imidlertid, at heller ikke denne Paavirkning naaede det store Publikum og altsaa heller ikke Snedkernes Flertal. For disse blev det den modificerede Udgave af den klassiske Stil, den mere populære Form for denne, som benævnes Empirestilen eller Kejserstilen, som blev den bestem- mende og i lange Tider eneraadende. Gothik og Rokoko prøvede af og til paa at komme til Orde, men det lykkedes dem ikke, den anden Indflydelse var for overvældende, og selv de ovennævnte Kunstneres Forsøg kunde kun tjene til al, støtte den. Det var en enkelt udpræget Personlighed, Wiirtem- bergeren G. F. Hetsch, der i denne Periode satte sit Stempel paa den danske Kunstindustri. Gjennem de mange forskjellige Veje, der før ere nævnte, øvede han en betydelig Indflydelse, saa at han stiftede Skole baade blandt Kunstnerne og Haandværkerne. Han lærte de første at arbejde for Haandværkerne; han — 33 — 5