1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

tydning. Paa dette Grundlag er der bygget en Udvikling, som fører helt op til Nutiden, og som giver et godt Bidrag til Smagens Udvikling herhjemme. I denne Række indtager »Snedkernes Tegneforening« sin bestemte Plads. Gjen- nem den ene Hovedside af sin Virksomhed, Udgivelsen af Forbilleder, har den øvet en betydelig Indflydelse navnlig paa Middelstanden blandt Snedkerne, men til Forstaaelsen heraf vil det derfor være nødvendigt at se, hvilke Veje vort Kunstsnedkeri er gaaet. Den Tilbagevenden til Oldtidens Former, som betegner Begyndelsen af dette Hundredaar i Kunsten ikke mindre end i Kunstnerhaandværket, satte ogsaa sit Præg paa det i 1771 omdannede Kunstakademi, og den havde sine Repræsentanter ved dette i Wiedewelt og Abildgctard. Om den b ørste er der jo sagt, at i hans Værker aabenbarer sig et Glimt—det første her i Norden — af Antikens Herlighed40), og det vides ogsaa, at han har givet Tegninger for Haandværkere,41) men hans Betydning over for disse maa dog nærmest søges i hans Ledelse af Kunstakademiets Modelskoler og den efter Sigende held- bringende Indflydelse, han derved øvede paa Haandværksdannelsen42). Abild- gaard traadte derimod i en mere direkte Berøring med Haandværkerne. Han gav saaledes Tegning til et Taffelur, som udførtes i Bronce og blev ciseleret af ham selv, han gjorde Udkast til en Sølvsukkerskaal, et forgyldt Skrivetøj m. M.43), og han lod Bohavet til et af sine Værelser udføre efter sine egne Tegninger. Om hans Omhu for dette Arbejde fortælles der, at han for at være sikker paa at faa de stærkt udbuede Ben paa Stolene udførte med den nødvendige Styrke, i lang Tid selv skal have samlet paa krumvoxet Træ med den rette Buening, hvilket saa omsider ogsaa virkelig blev brugt dertil44). Disse Stole havde de samme Former som de, Maleren David, Stilens store Forkæmper i Frankrig, lod udføre, og ved hvilke han holdt sig saa nær som muligt til Forbilleder fra de saakaldte etruriske Vaser, den buede Rygflade var smykket med Frem- stillinger, hyppig indlagte med lyst Træ, som ligeledes vare hentede fra Old- tidens Vaser, og Sædet var lagt paa Stolen som en Art Hynde, der var be- trukken med rødt uldent Tøj, hvori der var indvævet Ornamenter. Abildgaards Forsøg paa at anvende Oldtidens Former i Bohavet bar ikke varig Frugt og blev næppe synderlig kjendt udenfor Kunstnerkredse. Ikke meget bedre gik det et Par senere Forsøg paa i nær Tilslutning til klas- siske Former at øve Indflydelse paa dansk Møbelindustri. Det ene af disse er det, der gjordes af Billedhuggeren H. E. Freund efter hans Hjemkomst fra — 32