1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

en Bygning, foran hvilken der ud mod Gaden, adskilt fra denne ved en Mur, laa en stor Gaardsplads, som benyttedes til Oplag af Træ. Skæreriet blev senere overdraget, til Snedkermester O. N. Thorsen, som drev det i mange Aar, indtil det i 1882 gik over i andre Hænder samtidig med, at Grunden ud mod Gaden bebyggedes. Dette var allerede et stort Fremskridt, men det gik ikke hurtig med Anlæget af nye Skærerier. J 1830 fandt Ursin sig foranlediget til at henlede Opmærksomheden paa Finerskæreriers Betydning og Indretning36). I 1832 fik Finerskærer Hansen et Laan paa 1000 Rdl. til Anskaffelse af en Dampmaskine til et Finerskæreri. Ved en af Industriforeningens første Fore- visninger i 1838 udstillede Dekupør og Finerskærer H. P. Frederiksen Finerer, af hvilke der gik fra 16 til 24 paa en dansk Tomme 37). I Kjøbenhavn fandtes der i 1844 tre Finerskærerier og i Slutningen af Fyrrerne 5 saadanne.38) Hvad Tørreindretningen angaar, da indrettedes en saadan i 1826 af Piano- fortefabrikant A. Marschall i den Gaard i Bredgade, hvor han havde sine Værksteder. Han opvarmede hele Bygningen med varm Luft og benyttede denne tillige til en Tørrestue med en Temperatur af 25—30 Gr. R. for det Træ, der anvendtes til Sangbunde39). Hans Exempel blev dog næppe hurtig efter- lignet; først i Nutiden synes Snedkerne ret at have lært at skjønne paa For- anstaltninger af den nævnte Natur. Den her givne Oversigt vil dog vise, at der ved Møbelmagasinerne var blevet vakt en Bevægelse hos Snedkerne, som ialtfald tog de dygtigste blandt disse med sig og bragte dem til at interessere sig for den faglige Udvikling. Til denne svarede desuden en anden i kunstnerisk Retning. Af de tre Arter Frembringelser, vor hjemlige Kunstindustri særlig beskjæftiger sig med: Arbejder i ædle Metaller, keramiske Produkter og Snedkerarbejder, ere de sidste i en vis Henseende heldigst stillede. Snedkeriets Frembringelser ere nemlig i langt højere Grad end nogen af de andres Nødvendighedsartikler, og den Plads, de indtage i Hjemmene, gjør dem i en særlig Grad skikkede til at vække Sansen for smukke Former. Derfor er det af Betydning, at Snedkerne ikke blot ere i Besiddelse af den fornødne faglige, men ogsaa af en kunst- nerisk Dannelse. Ogsaa i saa Henseende har Udviklingen været dem gunstig. Der er hos os neppe noget Fag, hvor Samarbejdet mellem Kunst og Haanclværk har været saa fortroligt som netop i Snedkeriet, og hvor der hos selve Fagets Ud- øvere har været en saa levende Erkjendelse af den kunstneriske Indflydelses Be- - 31 —