1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1887

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 98

UDK: 373.62(489) Sme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
Men ogsaa alle de andre Navne vil man jævnlig træffe i Lavets Protokol fra den Tid, fordi de Mænd, der bare dem, som Bisiddere, Kvartalsmestre eller Lignende den Gang spillede en fremtrædende fjolle i Snedkerlavets Liv. Dette var ikke tilfældigt. Lasenius Kramp har sikkert nok med Omtanke gjort sit Udvalg blandt de Mænd, han henvendte sig til. Det faldt ham naturligt at henvende sig til Lavet, skjønt han ingenlunde var blind for dettes Brøst, men han var selv Lavsmester og stod hele sit Liv igjennem paa denne Grundvold. Han var i saa Henseende en Modsætning til de Haand- værkere, der, som tidligere omtalt, havde opholdt sig i Paris under Julirevolu- tionen, som kom hjem derfra paavirkede af de nye Ideer og bragte disse trem i »Læseforeningen« og senere i »Haandværker-Dannelsesforeningen«, men han havde heller ikke fulgt den Skik, at Haandværkerne efter udstaaet Læretid rejste udenlands, og havde endnu ikke været udenfor Hjemmet, da han stiftede Foreningen af Snedkere. Ogsaa dette har udentvivl bidraget til, at han, skjønt ingenlunde blind for Lavsvæsenets Mangler, søgte at bevare Forholdet til Lavet. Og endelig har det utvivlsomt ogsaa staaet klart for ham, at saaledes som Forholdene dengang vare, vilde han kun kunne udrette Noget ved at have dette med sig; derfor fik han dettes fremtrædende Personer med blandt Indbyderne til Foreningen, derfor skaffede han denne Lokale paa Lavshuset i Grønnegade, og derfor blev det strax i de »interimistiske Grundbestemmelser« for Foreningen slaaet fast, at »kims Lavsmestre af Snedkerlavet i Kjøbenhavn kunde blive Medlemmer af Selskabet«. Dernæst vedtoges en Række andre Bestemmelser i det konstituerende Møde. Der nedsattes en Komite, bestaaende af Kramp, Thorsen og Meyer, som skulde udarbejde de egentlige Love, og man fastsatte Medlems-Kontin- gentet. Delte havde Kramp i sin Indbydelse fbreslaael til 2 Mk. om Maaneden, men man besluttede at lade sig nøje med 1 Mk. 8 Sk. »Tegn« — »en Rigsort« - foruden 3 Mk. i Indskud, hvilket Kontingent skulde forudbetales. Opkrævnin- gen gik dog ikke al lid let for sig, og i Direktionsmøderne maatte man jævnlig beskæftige sig med Restanterne, advare disse, give dem Henstand og til Slutning, naar slet Intet hjalp, udslette dein. Derefter begyndte Virksomheden. Allerede en Uge efter Stiftelsen blev det næste Direktionsmøde afholdt, og der fortsattes derpaa som Regel med ugentlige Møder. Det første, det gjaldt om, var naturligvis at, skaffe Medlemmer, og i saa Henseende gjorde man efter Forholdene god Fremgang. I Mødet den — 44 —