1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1887
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 98
UDK: 373.62(489) Sme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Men ogsaa alle de andre Navne vil man jævnlig træffe i Lavets Protokol fra
den Tid, fordi de Mænd, der bare dem, som Bisiddere, Kvartalsmestre eller
Lignende den Gang spillede en fremtrædende fjolle i Snedkerlavets Liv.
Dette var ikke tilfældigt. Lasenius Kramp har sikkert nok med
Omtanke gjort sit Udvalg blandt de Mænd, han henvendte sig til. Det faldt
ham naturligt at henvende sig til Lavet, skjønt han ingenlunde var blind for
dettes Brøst, men han var selv Lavsmester og stod hele sit Liv igjennem
paa denne Grundvold. Han var i saa Henseende en Modsætning til de Haand-
værkere, der, som tidligere omtalt, havde opholdt sig i Paris under Julirevolu-
tionen, som kom hjem derfra paavirkede af de nye Ideer og bragte disse
trem i »Læseforeningen« og senere i »Haandværker-Dannelsesforeningen«, men
han havde heller ikke fulgt den Skik, at Haandværkerne efter udstaaet Læretid
rejste udenlands, og havde endnu ikke været udenfor Hjemmet, da han stiftede
Foreningen af Snedkere. Ogsaa dette har udentvivl bidraget til, at han,
skjønt ingenlunde blind for Lavsvæsenets Mangler, søgte at bevare Forholdet til
Lavet. Og endelig har det utvivlsomt ogsaa staaet klart for ham, at saaledes
som Forholdene dengang vare, vilde han kun kunne udrette Noget ved at
have dette med sig; derfor fik han dettes fremtrædende Personer med blandt
Indbyderne til Foreningen, derfor skaffede han denne Lokale paa Lavshuset i
Grønnegade, og derfor blev det strax i de »interimistiske Grundbestemmelser«
for Foreningen slaaet fast, at »kims Lavsmestre af Snedkerlavet i Kjøbenhavn
kunde blive Medlemmer af Selskabet«.
Dernæst vedtoges en Række andre Bestemmelser i det konstituerende
Møde. Der nedsattes en Komite, bestaaende af Kramp, Thorsen og Meyer,
som skulde udarbejde de egentlige Love, og man fastsatte Medlems-Kontin-
gentet. Delte havde Kramp i sin Indbydelse fbreslaael til 2 Mk. om Maaneden,
men man besluttede at lade sig nøje med 1 Mk. 8 Sk. »Tegn« — »en Rigsort« -
foruden 3 Mk. i Indskud, hvilket Kontingent skulde forudbetales. Opkrævnin-
gen gik dog ikke al lid let for sig, og i Direktionsmøderne maatte man
jævnlig beskæftige sig med Restanterne, advare disse, give dem Henstand og
til Slutning, naar slet Intet hjalp, udslette dein.
Derefter begyndte Virksomheden. Allerede en Uge efter Stiftelsen blev
det næste Direktionsmøde afholdt, og der fortsattes derpaa som Regel med
ugentlige Møder. Det første, det gjaldt om, var naturligvis at, skaffe Medlemmer,
og i saa Henseende gjorde man efter Forholdene god Fremgang. I Mødet den
— 44 —