1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1887
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 98
UDK: 373.62(489) Sme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26de September optoges der 32 Medlemmer, af hvilke Stifterens Fader, F. S.
Kramp, var det første og den dygtige Snedker Heinrich Monsees det næste; idet
følgende Møde 13, og efter fire Møders Forløb — den 17de Oktober — talte
Selskabet allerede 60 Medlemmer. Først da udfærdigedes Medlemsbrevene, der
dog dateredes fra 1ste Oktober, fra hvilket Tidspunkt Opkrævningen af Kon-
tingentet Log sin Begyndelse. Imidlertid var man da allerede kommen i For-
legenhed paa Grund af en af de Vanskeligheder, Tiden førte med sig.
Det havde været let nok i de interimistiske Grundbestemmelser at slaa
fast, at man i Foreningen kun vilde optage Medlemmer af Snedkerlavet i Kjø-
benhavn, men det var ikke saa let at gjennemføre Bestemmelsen. Forordnin-
gen af 21de Marts 1800, der skabte »Frimestre«, var bleven kundgjort for
Snedkerne ved en Oplæsning i et Amlsmøde den 26de April s. A.14), og dens
Bestemmelser vare næppe bievne uden Følger. Muren, der adskilte Lavets
Medlemmer fra Omverdenen, var begyndt at faa Revner, og de Udenforstaaende
bankede paa og forlangte at blive indladte. Det oplystes i et Bestyrelsesmøde
allerede i Begyndelsen af Selskabets Tilværelse (7de November), at der var
sket en Indmeldelse, som stred imod Bestemmelsen om, at kun Lavsmestre
kunde blive Medlemmer, og det besluttedes da, at Bestemmelsen skulde ændres
i de egentlige Love. Alligevel synes det ikke, at man har været meget til-
bøjelig til at gjøre Indrømmelser overfor de Snedkere eller Mænd af nærbeslæg-
tede Fag, som stod udenfor Lavet. Kramp selv vilde gjerne tilføre Foreningen
andre Elementer, men det skulde være saadanne, som kunde yde den en
kunstnerisk Bistand; thi han indsaa vel, at den vilde komme til at behøve en
saadan. Han foreslog derfor, at, der i Lovene skulde optages en Bestemmelse
oin, at »de, der havde ofret eller ofre sig for Tegning« og derfor kunde være
Selskabet til Gavn, skulde kunne optages som Medlemmer. Tørst langt senere
og under en anden Form kom denne Kramps Tanke til Udførelse, da man
valgte Professor Nebelong, der havde ydet Foreningen kunstnerisk Bistand, til
Æresmedlem.
Hvorledes Bestemmelsen om Adgang til at blive Medlem kom til at
lyde i de endelige Love, vides nu ikke, da disse ikke mere kjendes, men den
er troligvis gaaet i Retning af, hvad der besluttedes ved de senere den 25de
Februar 1841 vedtagne Love. Ifølge disse kunde »enhver af de her i Staden
værende Snedkermestre eller de, som maatte agtes lige med disse«, blive op-
tagne som Medlemmer. Alligevel naaede man ikke strax ud over Vanskelig-
— 45 -