1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

»Jeg tror, det vil stifte megen Nytte, om en Samling Prøver af de forskjellige Træsorter anskaffedes for Foreningen og i Former lig Bøger i / Oktav opstilledes i et eget dertil indrettet Skab. Denne Samling burde da endvidere tilføjes en saavidt mulig fuldstændig Beskrivelse hensigtsmæssigt ordnet og indeholdende Oplysning om de forskjellige Træarters Fædreland, Natur og særegne Beskaffenhed, især med Hensyn til praktisk Brug, og endvidere give Underretning om, hvor disse i Almindelighed forekomme i Handlen. Jeg tror, at dette Foretagende ikke alene vil møde megen Interesse, men tillige stifte megen Nytte og afhjælpe et længe følt Savn; thi det er vel ikke at nægte, at man i Almindelighed maatte ønske Træarbejderne i Besid- delse af mere Kjendskab til det Materiale, de arbejde i, end hidtil er Tilfældet«. Det synes, som om man kun med nogen Betænkelighed er gaaet ind paa Forslaget. »Direktionen fandt — hedder det — efterat den fornødne Behandling af Sagen var foretagen, at Forslaget var værdigt til at bringes i Udførelse, men troede at maatte tilraade, at nogle Medlemmer med god Sag- kundskab i denne Henseende udnævntes til at sammentræde i en Komite og bemyndigedes til at sætte Sagen i Værk.« Til Medlemmer af Komiteen valgtes foruden Kramp: Schwartzlose, Jacobsen, Jerndorff og Schwartz. De Valgte syntes ikke alle ubetinget begejstrede for Tanken; thi Schwartzlose og Jacobsen udmeldte sig rned den Motivering, at en saadan Træsamling efter deres For- mening var unyttig. Der valgtes da to nye Medlemmer ind i Komiteen, og Tanken om Modelsamlingen blev ogsaa realiseret, men rigtignok først over to Aar derefter. Forinden var imidlertid en ny Krise indtraadt. Paa den ordinære Vintergeneralfopsamling den 25de Februar 1841 erklæ- rede Kramp, at han vilde fratræde som Formand. I det Direktionsmøde, der gik forud, havde han allerede underrettet sine Kolleger om, »at han fandt sig foranlediget til at fratræde sin Funktion«, og paa Generalforsamlingen selv er- klærede han ligeledes, at »han selv fandt sig foranlediget til at fratræde, da Forretningerne blev ham for besværlige«. Ordene sige ikke Meget, og man faar Intet at vide af Forhandlingsprotokollen, hverken om Motiverne til dette Skridt eller om, hvorledes Forsamlingen optog det. Havde den tidligere Gjæ- ring i Foreningen endnu ikke sat sig, eller havde Kramp nu faaet større Opgaver i Haandværkerforeningen og i Planen til teknisk Institut, som sikkert nok allerede da foresvævede ham? Ligesaalidt faar man Besked paa de ejen- dommelige Forhold, som nu indtraadte. Kramp traadte virkelig af, og med 31 — 61 -