1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1887

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 98

UDK: 373.62(489) Sme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
 Stemmer valgtes H. C. Jacobsen til Formand. Denne har formodentlig ikke været tilstede paa Generalforsamlingen, men i det følgende Direktionsmøde erklærede han, at han ikke vilde modtage Valget. Kramp tilbød derpaa at bestyre Forretningerne til den nærforestaaende Generalforsamling i April. Men nu indtraf det Mærkelige, at der ikke blev afholdt nogen Generalforsamling i April, og at Kramp vedblev at fungere og gjenvalgtes paa de følgende ordinære Generalforsamlinger i de næste 3 Aar, som om han aldrig havde tænkt paa at fratræde. Han fortsatte ikke blot den begyndte Virksomhed, men tænkte endog paa at udvide denne. Der udfoldedes i den paafølgende Periode endog en ualmindelig livlig Virksomhed med Anskaffelsen af Tegninger, og der hengik næsten ikke et Direktionsmøde, uden at der toges Bestemmelse derom. Til Ære for de nye Klasser af Medlemmer, der havde faaet Adgang til Foreningen, kom Tegnin- gerne ogsaa til at indeholde forskjollige Drejer-Detailler, saasom Bordben og Balustre af forskjellige Former. Dernæst lykkedes det ogsaa i denne Periode at faa Tanken om Prøvesamlingen realiseret. I Mødet den 13de December 1842, altsaa to fulde Aar efter, at. Komiteen var bleven nedsat, afleverede denne Samlingen af Træsorter, og det bestemtes, at denne skulde forsynes med Vig- netter, hvorpaa fandtes hvert enkelt Stykkes latinske og danske Navn, samt at der skulde udarbejdes en Fortegnelse over Samlingen med oplysende Notitser om Træsorternes Navn, Forekomst osv. Delte var imidlertid ikke Kramp Nok; hans oprindelige Forslag sigtede uden Tvivl videre, og det er da i Fortsættelse heraf, at han i et følgende Møde fremsatte Forslag om at anskaffe »en Modelsamling i det Større«, tildels svarende til de allerede anskaffede Tegnin- ger; med andre Ord: han ønskede at lade Tegningerne udføre, saa at de kunde bruges som Modeller. Derpaa gik man ogsaa ind, en Model blev udført, og i et følgende Møde besluttedes det at anskaffe »Modeller i fuld Størrelse« efter flere Tegninger. Kramp søgte altsaa indenfor sit begrænsede Om- raade at realisere den samme Tanke, som ligger til Grund for Industrimuse- erne 33). Endnu videre strakte imidlertid Kramps Planer sig. Det er i det Hele interessant at se, hvor frugtbar hans Opfindelsesevne var, og ved hans Ideer lægge Mærke til, hvorledes de alle gik i Retninger, som billiges af Nutiden. De Virkemidler, han foreslog Foreningen, ere de samme, som vi ogsaa nu, halvhundred Aar senere, anvende i lignende Øjemed, og han var endog saa meget forud for sin Tid, at han i et Møde den 1ste Juni 1842 fore-