1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

slog at nedsætte et Udvalg, som skulde udarbejde en Priskurant for Svende- lønnen. Men her kunde hans Samtidige ikke følge ham. Den øvrige Besty- relse ansaa ikke dette for tilraadeligt; dels troede den ikke, at en saadan Priskurant »vilde lede til noget væsentligt Resultat«, dels frygtede den for, »at den endogsaa kunde være skadelig, naar den kom i Uindviedes Hænder«. Det sidste Argument var maaske det vigtigste. Lavstiden var endnu ikke forbi, og først Nutiden var det forbeholdt at se Udarbejdelsen af en slig Priskurant blive ti! en Nødvendighed. . Endvidere udvidede ogsaa Tegneskolen sin Virksomhed, idet Under- visningen i Vinterhalvaaret 1843—44 blev meddelt 3 Aftener om Ugen. Dette stod i Forbindelse med et nyt Forhold, der indtraadte for dens Vedkommende, og som bidrog til at konsolidere den. Man havde besluttet at ansøge det Reiersenske Fond om at yde et Bidrag til Skolen og vilde hertil forskaffe sig vægtige Anbefalinger. Man tilkaldte da Hetsch og Theatermaler Troels Lund og anmodede dem om at inspicere Skolen, hvorhos man samtidig gjorde dem bekjendte med den øvrige af Foreningen udfoldede Virksomhed ved Udgivelsen af Tegninger osv. Denne kan vel næppe have være fremmed for Hetsch, thi alle de Mænd, der arbejdede for Foreningen baade som Tegnere og Lærere, vare jo netop dem, der stod ham nær, og som han havde uddannet og paa- virket. Foreningen hvilede paa det Grundlag, som han havde angivet tor Haandværkerundervisningen, den fulgte de Veje, han ønskede, og den sluttede sig til den Smagsretning,' der for ham var den ene gyldige. Intet Under altsaa, at Lasenius Kramp senere kunde meddele Medlemmerne, at de tilkaldte Mænd havde udtalt deres Glæde over at se en saadan Anstalt oprettet og fremmet af Haandværkerne selv, at de mente, at Undervisningen i Tegneskolen maatte bringe rigere Frugter her end andetsteds, netop fordi denne Undervis- ning var afpasset efter Haandværkets Tarv og lededes med større Kyndighed til Faget alene, end det var muligt i de andre da bestaaende Undervisnings- anstalter, samt at de ønskede, at dette Foretagende maatte blive efterlignet af andre Haandværkere34)- Foreningen fik selvfølgelig Anbefalingen og opnaaede derved et Bidrag af det Reiersenske Fond paa 50 Rdl. aarlig foreløbig i 3 Aar. Dette Beløb agtedes benyttet til at udvide Skolen med endnu en Klasse, men da der ikke meldte sig Elever nok hertil, foretrak man fra November 1843 at udvide Undervisningen i den resterende Del af Semestret til ialt 4 Aftener om Ugen.