1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

________________________________________________________________________ ______ ________________________________________________________ __________ ________ _______________________ ______________ ________ Men endnu en vigtig Forandring medførte dette for Skolen. Hetsch og Lund lovede nemlig fremtidig at ville paatage sig Overopsynet med Skolen35). Denne og med den hele Foreningen fik derved et Præg paa sig, som den tid- ligere havde savnet, dens Virksomhed blev ligesom anerkjendt. og det var dermed givet, at der vedblivende vilde blive arbejdet i den Retning, som Hetsch ansaa for den ene gyldige. Men netop da stod et Omslag for Døren. Efterhaanden indtraadte der nemlig en Forandring i Kramps Stilling til Foreningen. Han havde faaet nye og større Opgaver i Haandværkerforeningen og det tekniske Institut, og samtidig dukkede der stadig Stridspunkter op mellem ham og hans Kolleger i den ældre Forenings Bestyrelse. Et af disse drejede sig om det flere Gange nævnte »Archiv«, hvis Udgivelse skulde ske ved Foreningen. Efter en Række Forhandlinger løstes dette Forhold mellem Tidsskriftet og Foreningen, men næppe uden at efterlade en Braad paa begge Sider. Det var vel alle disse Forhold i Forening, der bragte Kramp til paa Generalforsamlingen den 25de Januar 1844 definitivt at nedlægge Formands- posten. Med Tilfredshed kunde han da se tilbage paa det Standpunkt, hvortil Foreningen under ham var naaet. Medlemstallet var voxet til 92. Biblio- theket besad en Samling Kobbere, Lithografier og Tegninger, der udgjorde 98 Numre, og en Bogsamling paa 69 Numre. Tegneskolen havde i den forløbne Vinter været besøgt af 41 Elever, medens Antallet Vinteren iforvejen kun var 32. Endvidere var der anskaffet og udgivet en Række Møbeltegninger og paabegyndt Tilvejebringelsen af' en Modelsamling og en Samling Prøver. Det var tilvisse higen ringe Virksomhed under Datidens Forhold for en For- ening af dens Art og Omfang, og Initiativet var næsten i hvert enkelt Tilfælde taget af Kramp. Det er muligt og vel endog rimeligt, at der ved denne Virksomhed har klæbet Mangler, som vi nu ikke kjende, men det maa paa den anden Side erkjendes, at den ogsaa havde havt en Betydning ud over de Resultater, der ere givne i de ovenanførte Tal. Med Rette kunde Kramp, da han nedlagde Formandsposten, henvise til, at der foruden de synlige Frugter af Foreningens Virksomhed var »mange andre, som ikke kunde fremstilles og beregnes«, men som vare af ikke mindre Vigtighed, navnlig den gode Aand og Tone, der var bleven skabt mellem Medlemmerne. Ogsaa set fra dette Udgangspunkt for Lasenius Kramps Virksomhed skylder Foreningen ham Tak _____________________ __. 64 ___ _____________ ___________________________________________________________....