1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1887

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 98

UDK: 373.62(489) Sme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
Der ligger formentlig i disse Ord en Tilkjendegivelse af, at man kun ugjerne bestemte sig hertil. Hvorfor trykkede man sig da ved at antage og udgive en Tegning paa et Møbel, udført til en Verdensudstilling af et alt den- gang anset Firma? Svaret maa vel lyde: Fordi dette Møbel var udført i en Stilart, som dengang kun med Uvillie modtoges herhjemme — Rokokoen. Man vil ogsaa af det Foregaaende kunne se, at der dog var Kræfter herhjemme, som kunde arbejde for Snedkerne, saasom H. V. Brinkopff og Arkitekt J. Wolff, men netop i Anledning af disse hed det jo, at man »ikke har kunnet faa Løfter om Tegninger af Andre«, saa at der ogsaa heri ligger et Slags Til- kjendegivelse af, at man egentlig ikke brød sig om at have med dem at skaffe. Grunden var atter den samme: de repræsenterede Begge Smagsretninger, som vare bievne landsforviste herhjemme af Hetsch: Rokokoen og Gothiken. Det var Rokokoen, som først løftede Hovedet; Gothiken fulgte snart efter. Den første naaede os over Tyskland, og prøvede først forskjellige Tilløb. Da det danske Snedkeri skulde repræsenteres paa den første Verdensudstilling i London 1851, var det ikke i de af Hetsch fastslaaede Former, det mødte. C. B. Hansen udstillede det ovenfor omtalte Palisandertræs Skrivebord med Stukkaturarbejde af Brinkopff samt en Lænestol, begge i Rokokostil, (or hvilke Arbejder han vel kun fik Broncemedaille, men dog nød den Ære, at det førstnævnte blev afbildet i Udstillingens officielle Katalog37). Desuden mødte Snedkermester A’. Nielsen med et Egetræs Bogskab i gothisk Stil. Begge disse Udstillere indfandt sig igjen med de samme Møbler paa den Ud- stilling, som i 1852 afholdtes i Kjøbenhavn paa Kristiansborg Slots Ridebane38), og her viste desuden Frafaldet fra Hetschs Lære sig at have antaget et endnu større Omfang. P. L. Wolff, en dygtig Snedker, der i længere Tid havde op- holdt sig i Frankrig — hvad der havde givet Anledning til, at han almindelig benævnedes »Pariser-Wolfl« — udstillede et Spejl mod Konsol i gothisk Stil, samt et Egetræs Bogskab i samme Stil39), paa hvilke Gjenstande Billedskærer- arbejdet var udført af H. V. Brinkopff, der havde etableret sig 1847, men hvis hele første Virksomhed som Billedskærer, Forgylder og Møbeltegner forøvrigt afgjort tilhørte Rokokoen. Endvidere mødte J. G. Lund ogsaa med et Pali- sandertræs Bogskab og flere Møbler i gothisk Still0). C. B. Hansens Skrive- bord blev tilmed kjøbt til Kristiansborg Slot, og Snedkersvend H H Hilde- brandt, der havde udført det, fik i Betragtning af, at det tillige maatte betragtes som et »Kunstarbejde«, i et Møde af Snedkerlavet den 6te Marts 1853 Tilladelse — 70 —