1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1887
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 98
UDK: 373.62(489) Sme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
til, at det ansaas som en Del af hans Mesterprøve41). Og samtidig med denne
I Bevægelse lod Enkedronning Caroline Amalie foretage en Række Arbejder i
det Palæ paa Amalienborg — nu Udenrigsministeriets — hvor hun derpaa
boede til sin Død. Der blev her udført et Bibliotheksværelse i gothisk Stil, og
et andet Rum blev monteret i Rokoko; ved begge disse Arbejder medvirkede
Arkitekt J. Wolff og Brinkopff.
Hetsch søgte af bedste Evne at modsætte sig Bevægelsen. Allerede i
Marts 1845 holdt han et Foredrag i Industriforeningen om »Moden og den
rene Smag«, som han indledede med følgende Ord: »De vide Alle, at Moden i
Møbel- og Dekorationsfaget i den senere Tid har taget en saadan Retning, at
Ingen, som mener det ærlig med den sande Kunst, med Ligegyldighed kan se
paa, hvorledes den mest fordærvede af alle Smagsperioder igjen vinder Bifald
hos det store Publikum.« Og derpaa fortsatte han senere: »Jeg indser meget
vel, at det er umuligt aldeles at forhindre, at Modens Taabeligheder ogsaa be-
røre os, men disse Smagløsheder kunne dog ved fornuftige Forholdsregler
holdes indenfor visse Grænser, saaledes at de ikke forvolde Skade paa de Ge-
beter, hvor man med Rolighed kan se Modestrømmen flyde forbi, og hvorfra
man selv kan give Agt paa, om den ikke blandt de mange slette ogsaa skulde
efterlade sig nogle frugtbringende Elementer«12). Det lykkedes ham imidlertid
ikke, frods sine kraftige Ord, at stoppe den begyndte Bevægelse, som tvært-
imod i de følgende Aar, efter hvad man vil have set, vandt forøget Kraft.
Paa Udstillingen i Kjøbenhavn 1844, af hvis Komité han var Medlem, maatte
han endog finde sig i, at Juryen for Snedkerafdelingen, der talte Tegne-
foreningens Formand Weincke og lo andre af dennes fremragende Med-
lemmer, nemlig Schwartzlose og P. L. Wolf'f, i sin Midte, udtalte sig til en
vis Grad anerkjendende om den nye Retning. Det hedder deri: »Med Hen-
syn til Former og Forsiringer af det nuværende Snedkerarbejde er det kjende-
ligt, at den Indflydelse, Moden bevirker, ogsaa søger at gjøre sig gjældende i
dette Fag ved Anvendelsen af en ældre Tids Former. Idet vi erkjende, at de
Omvexlinger, som Moden især gjennem fremmede Fabrikater stedse vil frem-
bringe hertillands, ikke ville kunne standses, ej heller ere uden industriel Be-
tydning, anse vi det for Haandværkets Opgave at tilegne sig det Bedre, som
disse Omvexlinger medføre, og uden slavisk at efterligne dem søge med Konse-
kvens at gjennemføre det Gode i den Retning, som fremtræder«43). Mere
Glæde havde Hetsch derimod af Bedømmelsen af Snedkerarbejdet paa Ud-