1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

henvende sig til hele Haandværkerstanden. De kunne i Korthed sammenfattes i Ønsket om at give Haandværkerne en større Almendannelse, der kunde hæve dem i Samfundets Øjne, og at skaffe dem forøget theoretisk og praktisk Dygtighed i deres specielle Fag. I det besværlige Navn, han oprindelig gav Foreningen, lykkedes det ham kun ufuldkomment at udtrykke disse Tanker, men man tager ikke fejl af dem i hans Indbydelse til Foreningens Oprettelse, selv om de ogsaa der ere udtrykte i Tidens omstændelige Sprog. »Foreningen af Snedkere til Kundskabers Fremme i Professionens Theori« faar derfor en særegen Be- tydning som Udgangspunktet for vor Tids Haandværkerundervisning i Danmark. Den indleder en ny Tid og betegner dette ogsaa derved, at dens Grundlag er det samme, paa hvilket der endnu bygges. Hvor sund og god en Tanke end er, kræves der dog, at den kommer til belejlig Tid for at kunne realiseres. Den udsendes undertiden for tidlig, og Jorden er da ikke beredt til at modtage Sæden. Til andre Tider frem- kaldes den af selve Perioden, den ligger i Luften, er en naturnødvendig Følge af en Række sammenstødende Forhold og fremkaldes af disse. Lasenius Kramps Ønsker og Ideer kom netop paa det Tidspunkt, hvor de kunde finde Øre hos hans Samtid. Der var netop da den Vexelvirkning mellem Tiden og Manden, som bragte ham til, om end ubevidst at fremsætte, hvad der krævedes. Dette gjælder saavel for Haandværkerstandens Vedkommende i Almindelighed, som særlig for dens Undervisning og endelig ogsaa for det specielle Fag, hvormed Kramp begyndte sin Virksomhed. Paavisningen heraf er derfor den naturlige Indledning til Fremstillingen af Foreningens Virksomhed. Aarhundredet var begyndt mørkt. Krigene 1807—1814 og den sam- tidige Statsbankerot øvede et Tryk, som først langsomt fortog sig. Der blus- sede vel umiddelbart efter Englændernes Overfald en Følelse op, som i Indig- nationens Hede krævede, at Landet fremtidig skulde forsyne sig selv med Alt, hvad det behøvede. Selskabet for indenlandsk Kunstflid, der stilledes i Kjøbenhavn 1808, var et Udtryk for disse Bestræbelser1). Men selv om In- dignationen kan skabe Vers, slaar den sjældent til overfor Livets praktiske Realiteter. Man kunde længe nok »gjøre det hellige Løfte og aldrig bryde det, ikke at bruge udenlandske og især Englands Varer uden højeste Nødvendighed og herved tilvejebringe indenlandsk Vindskibelighed og Rigdom«2), men det var svært at holde Løftet. Viljen var der dog. Kongen udstedte Forordninger og Plakater, hvori Undersaatterne opfordredes til Tarvelighed, og hvori der op-