1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1887

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 98

UDK: 373.62(489) Sme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
Bevægelser paa Snedkeriets Omraade sig i dens Virksomhed og bidrage til at give den Livskraft. Jens Gustav Lund, der nu traadte i Spidsen for Foreningen, tør man vel nok netop paa det Tidspunkt, da dette skete, kalde for »Kjøbenhavns første Snedker«45). Han var født i Kjøbenhavn den 29de December 1814 og kom efter sin Konfirmation først en kort Tid i Lære hos sin Fader og derpaa hos den dygtige Snedker Heinrich Monsees —Mester fra 17984f!) — som allerede gjentagne Gange har været nævnet. I 1841 gjorde Lund Mesterstykke og etablerede sig, hvorpaa han sindig kæmpede sig frem til en stedse større Virksomhed. Fremgangen betegnes i det Ydre vel bedst derved, at han i 1850 overtog »det forenede Kunstflids-Møbelmagasin«, som er omtalt i det Fore- gaaencle, og at han Aaret efter paa GI. Kongevej byggede det store Værksteds- lokale, hvis ejendommelige Gavl uden Vinduer vendte ud til selve Vejen, medens han for den modsatte Ende af Bygningen opførte sin Bolig, prydet med Thorvaldsens Vulkan som et Symbol paa Haandværket. I denne Bygning indlagde han senere, 1866, en Dampmaskine, den første, der blev anvendt i et dansk Snedkerværksted, hvilken Begivenhed Peter Faber saa morsomt har be- sunget i en Vise: »Jens Lund gav Agt paa Dampens Bud«47). Den Fremgang, dette vidner om, skyldtes imidlertid netop ikke en Personlighed, som gik frem ad sin Vej med Damp. Ro og Sindighed vare tværtimod J. G. Lunds Hovedegenskaber, men med disse forbandt han endnu en, som i sig alene indesluttede den Kraft, der var den bevægende i hans Liv. Han elskede sit Fag med ualmindelig Kjærlighed, hans Lyst stod til at for- færdige baade skjønne og gode Møbler, han gjorde helst selv Tegningen til dem, men forsmaaede heller ikke i stort Omfang at bruge kunstnerisk Bi- stand; han sørgede for, at det Arbejde, der udgik fra hans Værksteder, blev saa godt, som de Arbejdere og Hjælpemidler, der fandtes, tillod, og han havde det Held at finde en Kundekreds, væsentlig i Godsejerstanden og andre af Landets velhavende Familier, der stillede ham passende Opgaver. Dette er ogsaa Forklaringen paa, at Lund med sin tilbageholdne, noget indesluttede Natur, hvor det gjaldt Snedkeriet, kunde være med trods nogen Fremskridts- mand. Han fik, som anført, Dampkraft før nogen anden Snedker her i Landet, og han indsaa tidlig den Betydning, Udstillingerne havde, og deltog derfor i stor Udstrækning i dem. Det er derefter forstaaeligt, at Lund, som i Tidens Løb kom til at be- - 76 —