1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1887
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 98
UDK: 373.62(489) Sme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bevægelser paa Snedkeriets Omraade sig i dens Virksomhed og bidrage til at
give den Livskraft.
Jens Gustav Lund, der nu traadte i Spidsen for Foreningen, tør man
vel nok netop paa det Tidspunkt, da dette skete, kalde for »Kjøbenhavns
første Snedker«45). Han var født i Kjøbenhavn den 29de December 1814 og
kom efter sin Konfirmation først en kort Tid i Lære hos sin Fader og derpaa
hos den dygtige Snedker Heinrich Monsees —Mester fra 17984f!) — som allerede
gjentagne Gange har været nævnet. I 1841 gjorde Lund Mesterstykke og
etablerede sig, hvorpaa han sindig kæmpede sig frem til en stedse større
Virksomhed. Fremgangen betegnes i det Ydre vel bedst derved, at han i 1850
overtog »det forenede Kunstflids-Møbelmagasin«, som er omtalt i det Fore-
gaaencle, og at han Aaret efter paa GI. Kongevej byggede det store Værksteds-
lokale, hvis ejendommelige Gavl uden Vinduer vendte ud til selve Vejen,
medens han for den modsatte Ende af Bygningen opførte sin Bolig, prydet
med Thorvaldsens Vulkan som et Symbol paa Haandværket. I denne Bygning
indlagde han senere, 1866, en Dampmaskine, den første, der blev anvendt i et
dansk Snedkerværksted, hvilken Begivenhed Peter Faber saa morsomt har be-
sunget i en Vise: »Jens Lund gav Agt paa Dampens Bud«47).
Den Fremgang, dette vidner om, skyldtes imidlertid netop ikke en
Personlighed, som gik frem ad sin Vej med Damp. Ro og Sindighed vare
tværtimod J. G. Lunds Hovedegenskaber, men med disse forbandt han endnu
en, som i sig alene indesluttede den Kraft, der var den bevægende i hans Liv.
Han elskede sit Fag med ualmindelig Kjærlighed, hans Lyst stod til at for-
færdige baade skjønne og gode Møbler, han gjorde helst selv Tegningen til
dem, men forsmaaede heller ikke i stort Omfang at bruge kunstnerisk Bi-
stand; han sørgede for, at det Arbejde, der udgik fra hans Værksteder, blev
saa godt, som de Arbejdere og Hjælpemidler, der fandtes, tillod, og han havde
det Held at finde en Kundekreds, væsentlig i Godsejerstanden og andre af
Landets velhavende Familier, der stillede ham passende Opgaver. Dette er
ogsaa Forklaringen paa, at Lund med sin tilbageholdne, noget indesluttede
Natur, hvor det gjaldt Snedkeriet, kunde være med trods nogen Fremskridts-
mand. Han fik, som anført, Dampkraft før nogen anden Snedker her i Landet,
og han indsaa tidlig den Betydning, Udstillingerne havde, og deltog derfor i
stor Udstrækning i dem.
Det er derefter forstaaeligt, at Lund, som i Tidens Løb kom til at be-
- 76 —