1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

klæde forskjellige offentlige Hverv: som Medlem af Snedkerlavets Bestyrelse, af Industriforeningens Repræsentantskab og af Borgerrepræsentationen, blev en Formand, der fik stor Betydning for Tegneforeningen. Det skete ikke derved, at denne under ham voxede sig stor i Medlemstal eller i andre Henseender ud- foldede en Virksomhed, der kan angives ved store Tal; snarere indtraf i en vis Periode det Modsatte, men det var heller ikke herpaa, Lund lagde Vægt. Sin grundige og solide Arbejdsmaade lagde han ind i Foreningens Virksomhed ved at søge at reformere i denne baade med Hensyn til Skolen og til Forbillederne, hvad der ikke mere forekom ham tidssvarende. Sin Kjærlighed til skjønne Møbelfrembringelser søgte han at indpode Foreningen ved at lade nogle af de smukkeste Arbejder af den Art, som da fremkom, gjengive i dens Tegninger. Og med den Interesse for Udstillinger som et Middel til at prøve egne og Andres Kræfter, han nærede, er det forklarligt, at ogsaa Foreningen under ham kom til at arrangere en Udstilling af Snedkeres og dermed beslægtede Fags Frembringelser. Det er et pudsigt Tilfælde, at den første Beslutning, der toges under Lund som Formand, var at oprette et Bibliothek for underholdende Læsning ved frivillige Bidrag; thi herfor interesserede han sig næppe synderlig. Snarere kan det tages symbolsk, at der i 1860 blev indført Gasbelysning i Tegne- skolens Lokaler, som et Vidnesbyrd om, at han ogsaa i saa Henseende ønskede at følge med Tiden. Men forøvrigt vare Forholdene netop da temmelig vanske- lige. Medlemstallet vedblev at gaa jævnt nedad, Besværlighederne ved at skaffe Tegninger til Udgivelse vare ikke helt overvundne, og ogsaa Tegneskolen viste Tilbagegang. Under disse Forhold maatte Lund være med til at fejre For- eningens 25aarige Bestaaen. Det har næppe været til de hermed forbundne Festliglieder, han ønskede at anvende sine Kræfter i Foreningens Tjeneste, og han var da heller ikke Medlem af den Komité, som blev nedsat til at arrangere den festlige Sammenkomst, som i den Anledning blev afholdt. Derimod skyldtes det hans Forslag, at Foreningens Stifter, Krigsraad Lasenius Kramp, kori forinden paa en Generalforsamling, den 7de Marts, netop med Hensyn til den forestaaende Begivenhed blev valgt til Æresmedlem af Foreningen. Det en Tiel lidt kølige Forhold, der havde bestaaet mellem Stifteren og hans Værk, var dermed forsvundet. Til Jubilæumsfesten den 18de September skrev Kramp selv en Sang, og der blev afsunget to Sange til hans Pris under saa stærk — 77 —