1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1887
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 98
UDK: 373.62(489) Sme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
klæde forskjellige offentlige Hverv: som Medlem af Snedkerlavets Bestyrelse, af
Industriforeningens Repræsentantskab og af Borgerrepræsentationen, blev en
Formand, der fik stor Betydning for Tegneforeningen. Det skete ikke derved, at
denne under ham voxede sig stor i Medlemstal eller i andre Henseender ud-
foldede en Virksomhed, der kan angives ved store Tal; snarere indtraf i en
vis Periode det Modsatte, men det var heller ikke herpaa, Lund lagde Vægt. Sin
grundige og solide Arbejdsmaade lagde han ind i Foreningens Virksomhed ved
at søge at reformere i denne baade med Hensyn til Skolen og til Forbillederne,
hvad der ikke mere forekom ham tidssvarende. Sin Kjærlighed til skjønne
Møbelfrembringelser søgte han at indpode Foreningen ved at lade nogle af de
smukkeste Arbejder af den Art, som da fremkom, gjengive i dens Tegninger.
Og med den Interesse for Udstillinger som et Middel til at prøve egne og
Andres Kræfter, han nærede, er det forklarligt, at ogsaa Foreningen under ham
kom til at arrangere en Udstilling af Snedkeres og dermed beslægtede Fags
Frembringelser.
Det er et pudsigt Tilfælde, at den første Beslutning, der toges under
Lund som Formand, var at oprette et Bibliothek for underholdende Læsning
ved frivillige Bidrag; thi herfor interesserede han sig næppe synderlig. Snarere
kan det tages symbolsk, at der i 1860 blev indført Gasbelysning i Tegne-
skolens Lokaler, som et Vidnesbyrd om, at han ogsaa i saa Henseende ønskede
at følge med Tiden. Men forøvrigt vare Forholdene netop da temmelig vanske-
lige. Medlemstallet vedblev at gaa jævnt nedad, Besværlighederne ved at skaffe
Tegninger til Udgivelse vare ikke helt overvundne, og ogsaa Tegneskolen viste
Tilbagegang. Under disse Forhold maatte Lund være med til at fejre For-
eningens 25aarige Bestaaen. Det har næppe været til de hermed forbundne
Festliglieder, han ønskede at anvende sine Kræfter i Foreningens Tjeneste, og
han var da heller ikke Medlem af den Komité, som blev nedsat til at arrangere
den festlige Sammenkomst, som i den Anledning blev afholdt. Derimod
skyldtes det hans Forslag, at Foreningens Stifter, Krigsraad Lasenius Kramp,
kori forinden paa en Generalforsamling, den 7de Marts, netop med Hensyn til
den forestaaende Begivenhed blev valgt til Æresmedlem af Foreningen. Det
en Tiel lidt kølige Forhold, der havde bestaaet mellem Stifteren og hans Værk,
var dermed forsvundet. Til Jubilæumsfesten den 18de September skrev Kramp
selv en Sang, og der blev afsunget to Sange til hans Pris under saa stærk
— 77 —