Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv
Forfatter: Herman Bente
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 113
UDK: 612 821
En Serie bekræftede Interviews med
fremragende Fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
99
Skole. I København er der lidt mere System i det. Lykkes det en ung Lærer
eller Lærerinde at faa Plads som Vikar ved en københavnsk Kommuneskole,
faar han eller hun 90 Øre i Timen, og gaar saa en Tid, for Mændenes Ved-
kommende ca. P/2 Aar, for Kvindernes 2 til 3 Aar, før de opnaar faste Ti-
mer. Der er i København ikke nogen Lavgrænse for den Alder, i hvilken An-
sættelse kan opnaas.
Paa Landet har en Lærer fra 900 Kroner, op til 15—1600 i aarlig Gage
plus Bolig, Have og Brændsel. Dertil kommer saa efterhaanden 1000 Kro-
ners Tillæg fra Staten, samt i visse
Tilfælde 1—200 Kroner aarlig for kir-
kelig Tjeneste. I København er Begyn-
delsesgagen 1600 Kroner aarlig, sti-
gende i Løbet af 18 Aar til 3600 Kroner
for Lærernes, 2600 Kroner for Lærer-
indernes Vedkommende. I Provinsby-
erne 1600 Kr. stigende i 20 Aar til 3000
Kr. for Lærerne, og 1500 Kr. stigende
til 2000 Kr. for Lærerinderne.
Der var i 1912 af kommunalt an-
satte Lærerkræfter 6102 Mænd og
3722 Kvinder i hele Landet; ved de
eksamensberettigede Privatskoler og
Statsskolerne var der 1202 Lærere
og 1199 Lærerinder, af disse havde
480 Lærere og 316 Lærerinder Se-
minarieuddannelse; endvidere fandtes
der ved „andre Skoler", deri bl. a.
grundtvigske Friskoler og mindre Pige-
skoler 683 Lærere og 1288 Lærerinder.
Den Uddannelse, der faas paa Se-
minarierne, bør i og for sig ikke be-
Viceskoledirektør H. A. Svane.
tragtes som afsluttende. En meget stor Del Seminarister faar vel af økono-
miske og andre Grunde ikke Lejlighed til videre Uddannelse, men mange
arbejder dog videre. Lærerhøjskolen er i den Henseende af overordentlig
Betydning. Andre erhverver sig, dels ved selvstændigt Studium, dels ved Rej-
ser, som oftest til London og Jena for at studere Sprog, til Sverige for at lære
Sløjd, yderligere Kundskaber, som dygtiggør dem til deres betydningsfulde
Gerning. Paa Finansloven anvises hvert Aar et Beløb som Rejseunderstøttel-
ser til disse Øjemed.
For et Menneske, der i en ung Alder faar sin Eksamen fra Seminariet og
kommer ind ved de københavnske Kommuneskoler, er der ogsaa ganske god
Lejlighed til at erhverve sig akademisk Uddannelse, idet han med 3—4 Timers
Skolearbejde om Dagen kan tjene saa meget, at han kan klare sig uden øko-
7*