Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

Forfatter: Herman Bente

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 113

UDK: 612 821

En Serie bekræftede Interviews med

fremragende Fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
98 LÆRER Den, som vil være Lærer, maa være et sundt og kraftigt Menneske og uden iøjnefaldende legemlige Skavanker. Han maa være i Besiddelse af stor Ordenssans, ikke alene udadtil men indadtil: han maa have Orden paa sine Tanker, saa han let og kvikt kan gøre Rede for dem. Han maa desuden være en livlig Mand, hurtig i sin Opfattelse og hurtig i sit Svar; det kan ikke nytte, at han er for tung i Vendingen, thi selv de yngste Elever kan ofte være hurtige Hoveder og vil da faa Overtaget. En munter Mand med en Spøg paa Læben kan ofte med blivende Virkning ordne en mindre Disciplinærforseelse, som ved rigoristisk Behandling let kunde faa større Følger. Et sundt fornuftigt, tænksomt og praktisk Menneske kan ved passende Uddannelse blive en god Lærer; jeg vil gaa saa vidt at sige, at den, som har gode Anlæg for praktisk Virksomhed, ogsaa har Anlæg for at være Lærer. Lærerstanden rekrutteres mest fra Landbostanden og den mindre Haand- •værkerstand, samt fra Lærernes egen Stand. Der er nogen Tendens til Æn- dring af dette Forhold, og det kunde vistnok ogsaa være ønskeligt om Læ- rerstanden fik nogen Tilgang fra andre Samfundsklasser, hvorved den vilde blive noget mere alsidig. For Tiden faar man Adgang til Seminariet efter aflagt Prøve for en af Mi- nisteriet nedsat Kommission. En uomgængelig Betingelse for at komme ind paa Seminarierne er det endvidere, at vedkommende i et Aar har haft Lejlighed til at overvære og deltage i Undervisningen paa en Skole. At opnaa en Lærerstilling kræver ikke saa ringe Offer af Tid og Penge og dog opnaas der ikke nogen videre god og tryg Livsstilling. I de to Aars Forberedelsestid ved en Skole kan Eleven som oftest opholde sig hjemme og gaa med ved Undervisningen paa den stedlige Skole. Paa Statsseminarierne, som kun kan optage 100—120 Elever aarlig, koster Undervisningen 40 Kr. om Aaret. Paa de private Seminarier koster den mellem 200 og 250 Kr. aarlig. Dertil kommer saa Udgifterne til Kost, Logi og Bøger. Ved et enkelt af Stats- seminarierne, Skaarup, findes der en Del Legater, og flere Amter giver des- uden Undervisningshjælp til de Elever, som er hjemmehørende i Amtet. Seminarieundervisningen tager tre Aar. Naar en ung Mand, tidligst i 21 Aars Alderen, har faaet sin Eksamen fra Seminariet, vil han i den første Tid oftest være henvist til tilfældig Beskæf- tigelse. En Del tager Ansættelse ved private Skoler, andre bliver Medhjælpere paa Steder, hvor Læreren er syg eller gammel. En Seminarist kan nemlig ikke straks faa fast Ansættelse ved det kommunale Skolevæsen. Paa Landet og i Købstæderne skal han for at faa fast Ansættelse være fyldt 25 Aar og præstere Bevis for, at han i mindst to Aar har udført tilfredsstillende Arbejde ved en