Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv
Forfatter: Herman Bente
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 113
UDK: 612 821
En Serie bekræftede Interviews med
fremragende Fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
LÆRER
Den, som vil være Lærer, maa være et sundt og kraftigt Menneske og
uden iøjnefaldende legemlige Skavanker. Han maa være i Besiddelse
af stor Ordenssans, ikke alene udadtil men indadtil: han maa have Orden paa
sine Tanker, saa han let og kvikt kan gøre Rede for dem. Han maa desuden
være en livlig Mand, hurtig i sin Opfattelse og hurtig i sit Svar; det kan ikke
nytte, at han er for tung i Vendingen, thi selv de yngste Elever kan ofte være
hurtige Hoveder og vil da faa Overtaget. En munter Mand med en Spøg paa
Læben kan ofte med blivende Virkning ordne en mindre Disciplinærforseelse,
som ved rigoristisk Behandling let kunde faa større Følger. Et sundt fornuftigt,
tænksomt og praktisk Menneske kan ved passende Uddannelse blive en god
Lærer; jeg vil gaa saa vidt at sige, at den, som har gode Anlæg for praktisk
Virksomhed, ogsaa har Anlæg for at være Lærer.
Lærerstanden rekrutteres mest fra Landbostanden og den mindre Haand-
•værkerstand, samt fra Lærernes egen Stand. Der er nogen Tendens til Æn-
dring af dette Forhold, og det kunde vistnok ogsaa være ønskeligt om Læ-
rerstanden fik nogen Tilgang fra andre Samfundsklasser, hvorved den vilde
blive noget mere alsidig.
For Tiden faar man Adgang til Seminariet efter aflagt Prøve for en af Mi-
nisteriet nedsat Kommission.
En uomgængelig Betingelse for at komme ind paa Seminarierne er det
endvidere, at vedkommende i et Aar har haft Lejlighed til at overvære og
deltage i Undervisningen paa en Skole.
At opnaa en Lærerstilling kræver ikke saa ringe Offer af Tid og Penge
og dog opnaas der ikke nogen videre god og tryg Livsstilling. I de to Aars
Forberedelsestid ved en Skole kan Eleven som oftest opholde sig hjemme og
gaa med ved Undervisningen paa den stedlige Skole. Paa Statsseminarierne,
som kun kan optage 100—120 Elever aarlig, koster Undervisningen 40 Kr.
om Aaret. Paa de private Seminarier koster den mellem 200 og 250 Kr. aarlig.
Dertil kommer saa Udgifterne til Kost, Logi og Bøger. Ved et enkelt af Stats-
seminarierne, Skaarup, findes der en Del Legater, og flere Amter giver des-
uden Undervisningshjælp til de Elever, som er hjemmehørende i Amtet.
Seminarieundervisningen tager tre Aar.
Naar en ung Mand, tidligst i 21 Aars Alderen, har faaet sin Eksamen
fra Seminariet, vil han i den første Tid oftest være henvist til tilfældig Beskæf-
tigelse. En Del tager Ansættelse ved private Skoler, andre bliver Medhjælpere
paa Steder, hvor Læreren er syg eller gammel. En Seminarist kan nemlig ikke
straks faa fast Ansættelse ved det kommunale Skolevæsen. Paa Landet og i
Købstæderne skal han for at faa fast Ansættelse være fyldt 25 Aar og præstere
Bevis for, at han i mindst to Aar har udført tilfredsstillende Arbejde ved en