Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv
Forfatter: Herman Bente
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 113
UDK: 612 821
En Serie bekræftede Interviews med
fremragende Fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
Med Henblik paa den sandsynlige Efterspørgsel i Fremtiden, kan man
vistnok gaa ud fra, at der bliver Efterspørgsel efter Fabriksingeniører. Her-
hjemme, hvor vi jo paa de fleste Omraader ikke har kunnet konkurrere med
Udlandet, er der under Krigen startet flere Farvefabriker, og den Bevægelse
for Hjemmefremstilling af allehaande Industrivarer, som Krigen har frembragt
i alle evropæiske Lande, vil sikkert brede sig ogsaa efter Krigens Slutning.
Under Krigen er der i Tyskland anlagt en Mængde Fabriker, og den tyske
Stat har alene i kemiske Fabriker anbragt over 150 Millioner Mark og givet
disse Fabriker Lettelser, der vil række langt ud i Fremtiden.
„Den polytekniske Læreanstalt4* i København er Danmarks eneste tekniske
Højskole. Adgang til Undervisningen giver matematisk-naturvidenskabelig Stu-
dentereksamen eller Real- og dermed ligestillet Eksamen med tre Sprog +
en Adgangseksamen i Matematik og Fysik.
Forberedelseskursus til Adgangseksamen koster 100 Kr. pr. Halvaar og
varer et Aar.
Undervisningen tager normalt 472 Aar. Efter to Aar aflægges første Eks-
amen,' og Undervisningen i disse to Aar koster 50 Kr. pr. Halvaar; efter at
denne Eksamen er bestaaet, koster Undervisningen kun 20 Kr. pr. Halvaar.
De fleste Elever naar dog ikke at tilendebringe Studiet paa denne Tid. Des-
uden kræves der for Elektro- og Maskiningeniører et Aars Værkstedsuddan-
nelse, som dog ikke behøver at falde paa én Gang. For dem, der endnu ikke
har bestemt Studiets Retning, vil denne Værkstedsuddannelse afspejle, hvad
de har Lyst og Evner til.
Hos Burmeister & Wain, paa Orlogsværftet og paa vore store Amerika-
baade har mange af vore polytekniske Studerende faaet deres første praktiske
Opdragelse.
Foruden „Den polytekniske Læreanstalt" findes der i Horsens, Aarhus
og Odense Teknikumer, der meddeler en lavere teknisk Undervisning. Danske
Teknikere har ofte søgt Uddannelse paa tyske tekniske Skoler, særligt Mitt-
weide, men ogsaa i Strelitz og Neustadt. De tyske Læreanstalter er udmær-
kede. Engelske Skoler har staaet en Del tilbage; i Manchester i England findes
en polyteknisk Læreanstalt indrettet efter tysk Mønster.
Læreanstalten har en nogenlunde passende Tilgang. I 1913 blev der ind-
skrevet 151 Elever, medens Afgangen af Kandidater med bestaaet Eksamen
samme Aar var 112. Der er ikke flere Ingeniører ledige, end der normalt bør
være, for at der ikke skal være Mangel.
Af kvindelige Ingeniører findes en Del, hovedsagelig Fabriksingeniører.
De rykker endog ind paa Lærerpladserne ved Læreanstalten, hvor der for
Tiden er 4 kvindelige Assistenter. Af de i 1913 afgaaede Kandidater var 8
Kvinder, deraf de 7 Fabriksingeniører og 1 Bygningsingeniør.
Bekræftet af
7