Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

96 Gode Sprogkundskaber er en Betingelse for hurtigt at faa fast Fod, og her mangler vore Polyteknikere sikkert meget; navnlig de, der ikke, før de kommer ind paa Læreanstalten, er Studenter. Paa Læreanstalten gives ingen Sprogundervisning, som det f. Eks. er Tilfældet paa mange tyske Læreanstalter, hvor den dog er valgfri. Men Ingeniører fra et saa lille Land burde i endnu højere Grad lægge sig efter fremmede Sprog end for Eksempel Tyskerne, hvis Modersmaal dog er et Verdenssprog. Den Forsyndelse med Hensyn til Professor J. T. Lundbye. manglende Sprogkundskaber, deler Polyteknikerne imidlertid med hele Nationen, hvad der dog ikke skal fremføres som en Undskyldning for dem — tværtimod. Nu maa det vel siges, at skal Studiet ved Lærean- stalten tilendebringes paa de norme- rede 4 Vs Aar, bliver der ikke ret megen Tid tilovers til Sprogstudier, men det er kun 25 pCt. af de stu- derende, der klarer sig med det Tids- rum, Resten er 1 eller 2 Aar længere om Studiet, og saa kunde noget Sprog- studium maaske nok passes ved Siden af, særlig af dem, der ved Optagel- sen allerede har gennemgaaet Artium. Dygtige Ingeniører er de:r Brug for overalt i Verden. Det er Gennem- snittet med de smaa Eksaminer, som har vanskeligt for at komme frem. Særlig Ingeniører, som efter deres Eksamen har uddannet sig til Spe- cialister, er der Bud efter alle Vegne fra, men dem har vi som Regel ikke Raad til at miste. De ældre Folk med Erfaring rejser heller ikke saa gerne ud, og det er i sin Orden. Naar der f. Eks. kommer Tilbud om en Stilling som Direktør for en Sukkerfabrik i Odessa, lader en af vore Sukker fabriks- direktører sig vanskeligt friste selv af en meget høj Gage, og det er jo i mindre Grad en nybagt Kandidat, man paa et saadant Sted har Brug for. Der er af og til klaget over, at saa mange af vore Ingeniører gaar til frem- mede Lande. Man gør gældende, at Staten har ofret store Summer paa deres Uddannelse, som nu ikke kommer Landet tilgode. Betragtningen er fejlagtig. Det er ligefrem nødvendigt, at danske Ingeniører drager ud. De er den danske Handels og Industris Pionerer, og det er absolut en Gevinst for Landet jo flere dygtige danske Ingeniører der er ude. Naar f. Eks. en dansk Ingeniør i Mexico staar i et Arbejde, hvortil der kræves Maskiner eller Materialer, som fremstilles i hans Hjemland, vil han dog altid se at faa dem derfra. Danske Ingeniører i Udlandet fremmer danske Anlæg i Udlandet.