Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

95 fri Bolig og Brændsel, samt en Jordlod eller en tilsvarende Godtgørelse paa 400 Kr.; han skal ligeledes afholde de ovennævnte Udgifter. I Privatskovbruget er Lønningen paa Distrikter af Størrelse som Statens Skovdistrikter ofte betydelig højere. Der findes ca. 700 Skovfogder her i Landet. Bekræftet af INGENIØR Ingeniørvirksomheden er ikke bare én Ting. Den er uendelig speciali- seret. Allerede ved Undervisningen skelnes der mellem Bygnings-, Fa- briks-, Elektro- og Maskiningeniører, og naar Ingeniøren gaar ud i Livet, er der indenfor disse Fag mange forskellige Specialiteter, som kræver særligt Studium, Uddannelse og Erfaring. Derfor er det ogsaa meget vanskeligt at pege paa bestemte Anlæg, som maa kræves af et Menneske, der vil være Ingeniør. Det er let nok at sige, at han skal have „et matematisk Hoved“, der- som han vil gaa ind til et polyteknisk Studium, men hvad er det? Et virkeligt matematisk Hoved kan særdeles vel blive en daarlig Ingeniør. De praktiske Anlæg er af langt mere afgørende Betydning, og en Ingeniør maa desuden helst være i Besiddelse af Forretningssans. Hans Arbejde vil altid paa det snevreste være forbundet med det praktiske Liv, og han hører til dem, der maa gaa foran i dets Virksomhed. Her er det, det brister for mange. Der er et Skillepunkt i Ingeniørvirksomheden: Embedsvejen og Forret- ningsvejen. De dygtigste af vore Folk gaar meget ofte ind i Embedsstillinger herhjemme, og det er maaske i sin Orden. Men de, som rejser ud — til Amerika, Kanada, Argentina o. s. v. — for at bryde sig en Bane, gaar ogsaa som Regel ind i Etater derovre. De bliver Tegnere paa de store Maskinværksteder og Fa- briker eller ved Jernbaneselskaber. Det synes dem meget, naar de faar Dollars istedetfor Kroner, og det frister dem ind i Stillinger, hvor de ofte har vanskeligt ved at naa frem. De savner Vovemod og Initiativ. Maaske kommer det af, at de herhjemme vokser op i saa smaa Forhold, at de skræmmes af de store, de kommer til at staa overfor. Og dog faar vore Polyteknikere en Uddannelse, som staar paa Højde med den bedste, der kan erholdes noget andet Sted i Verden. Det skal villig indrømmes, at der møder en ung emigrerende Ingeniør haarde Vilkaar at kæmpe imod, naar han rejser ud. Vil han naa frem, maa han være i Besiddelse af udpræget maskuline Egenskaber, en rank Ryg, skarpe Albuer og Næver paa Skaftet, en vis Hensynsløshed kan man maaske sige, samt en Jernflid.