Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

Forfatter: Herman Bente

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 113

UDK: 612 821

En Serie bekræftede Interviews med

fremragende Fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
94 Man kan ikke sige, at den ret omstændelige og dyre Uddannelse giver Ad- gang til særlig glimrende Stillinger i økonomisk Henseende, men det maa an- tages, at det er Kærligheden til Naturen og til Friluftslivet, som driver unge Mennesker til at uddanne sig som Forstmænd. I Statsskovvæsenet er en Skov- riders aarlige Lønning fra 2600—3800 Kr., fri Bolig og en Jordlod af meget forskellig Værdi eller en Godtgørelse, hvor Jordlodden er nedlagt; han skal dog betale Skatter og Afgifter af Tjenestestedet, samt Brandassurance og alm. Vedligeholdelse af Boligen. En Forstassistent har fra 1400 til 1800 Kr. i aarlig Gage. Ved Statsskovvæsenet gaar Avancementet meget langsomt, men det er til Gengæld en sikker Bane, for Privatskovene gives der ikke nogen egentlig Norm. Medens ved Statsskovene Jagten ogsaa er lagt ind under Embedet, er det paa de store Godser som oftest delt saaledes, at Jægere tager sig af Dyrebestanden og en Forstmand af selve Skoven og dens Drift. Udenfor Danmark, Sverige og Rusland er Chancerne for en dansk Forst- mand som Regel praktisk talt lig Nul; dog har „Østasiatisk Kompagni" i de senere Aar benyttet ikke faa Kandidater ved Skove og Plantager i Siam. Det maa nemlig erindres, at hvert Land har sine Særegenheder med Hensyn til Jordbund og Klima, som der maa tages Hensyn til, saaledes at kun de elemen- tære Kundskaber kan anvendes paa andre Steder end der, hvor de er er- hvervede. Det maa i alle Tilfælde tilraades unge Forstmænd at uddanne sig i et Speciale; de vil i saa Fald altid have et Forspring fremfor andre i de ikke faa Stillinger, hvor særlige Kundskaber er paakrævede. I den Henseende kan det ogsaa være til Nytte at uddanne sig ved Op- hold i Sverige, Tyskland og Frankrig. Under Krigen er der paa tysk Side, hvor den forstmæssige Uddannelse sta- dig staar i en vis Forbindelse med den militære, faldet en uforholdsmæssig stor Mængde Forstmænd, men om dette efter Krigen skulde skabe Chaicer for danske Forstmænd, er ikke godt at sige. Tallet paa nulevende danske Forstmænd med videnskabelig Uddannelse er ca. 200. Der er ca. 200 Skovriderembeder her i Landet, hvoraf 25 under Statsskovvæsenet og Resten ved private Skove, Hedeselskabet m. v. En Del af disse Skovriderembeder er dog ikke besat med Forstkandidater. Skovfogeduddannelsen foregaar ved et treaarigt Ophold paa de forskellige Skovdistrikter, hvor Eleverne uddannes i alle forefaldende Skovarbejder og modtager teoretisk Undervisning af Distriktsbestyreren. Som Regel kan Skov- fogedeleven selv tjene til sit Ophold i den Tid, han modtager Undervisning. Naar denne er afsluttet, fremstiller han sig for en af Staten nedsat Kommission, der hvert Aar afholder en Prøve paa Elevernes Færdighed i Udførelsen af Skovarbejder og deres Kundskaber i Regning og forskellige Skovbrugsfag. Kommissionen udsteder derefter et „Lærebrev for SkovfogderPrøven er gratis. I Statsskovvæsenet er en Skovfogeds aarlige Lønning fra 500—1200 Kr.,