Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

Forfatter: Herman Bente

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 113

UDK: 612 821

En Serie bekræftede Interviews med

fremragende Fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
93 FORSTMAND Medens man i ældre Tid blot tænkte paa at faa Opvækst i Skoven, idet det dengang ikke var magtpaaliggende at faa Gavntræ, stræber man nu efter at faa saa meget Gavntræ som muligt. Brænde bliver der jo alligevel ved Affaldet. Den voksende Industri kræver Emballage, og Materialerne til denne faas for en stor Del fra vore Skove. Bøg benyttes f. Eks. til Vogntræ og Møbeltræ og til Træsko, samt i stigende Grad til Smørdritler, Naaletræ til alle Slags Pakkasser. Der kunde sikkert være meget mere Skov i Danmark om den blot i sin Tid var bleven behandlet fornuftigt. Baade Statsskovvæsenet og Hedesel- skabet har brugt mange Kræfter paa at beplante daarlige Hedejorder, hvor Træerne trods ihærdige Forsøg kun trives kummerligt. Der er selvfølgelig i Begyndelsen begaaet en Del Fejltagelser, men der er ogsaa høstet store Er- faringer, som nu er Hedesagen til god Nytte. Landskabeligt set er der ogsaa begaaet iøjnefaldende Forsyndelser, saaledes ved Tilplantning af Egekrattene med Naaletræ og ved Beplantningen af de smukkeste Hedebakker, men der tages nu meget mere Hensyn til Plantningssagens æstetiske Side, bl. a. der- ved at man i Statsplantagerne lader særlig smukke Partier ligge i Naturtilstand. Paa Hederne plantes der ikke andet end Naaletræer. Medens den tidligste Forstkundskab hvilede paa praktiske Erfaringer og kun virkede med primitive Midler, er der nu skabt et solidt videnskabeligt Grundlag ikke alene ved forstlige Forsøg, men ogsaa ved plantefysiologiske og bakteriologiske og andre Arter af videnskabelig Undersøgelse. Indtil omkring Aar 1800 foregik den forstmæssige Undervisning i Kiel, hvor den paa en vis Maade stod i Forbindelse med militær Uddannelse. Se- nere blev den flyttet til København og blev i 1860erne knyttet til „Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole". Undervisningen varer ca. 5 Aar, hvoraf de 372 tilbringes paa Skolen ved teoretisk Undervisning, medens i hvert Fald 1 Aars praktisk Uddan- nelse skal foregaa mellem 2. og 3. Del af Eksamen paa et Skovdistrikt under Skolens Kontrol. Eksamen falder i tre Dele; første Del i de almindelige Grundvidenskaber og anden Del, Fagvidenskaben i store Træk, afholdes paa Højskolen, tredje Del, den endelige Eksamen, afholdes paa Skovdistriktet med praktiske Øvelser og Prøver. Det er en temmelig kostbar Uddannelse; dels maa der betales for Under- visning for hvert Semester, for dyre Lærebøger og for Laboratorieøvelser, dels maa Eleverne selv betale Rejser og Ophold paa de ikke faa Ekskursio- ner og Øvelsesture. Tilgangen af Kandidater har nogenlunde reguleret sig selv, eftersom Efterspørgselen har været større eller mindre, men Svingnin- gerne har dog været ret store.