Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

Forfatter: Herman Bente

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 113

UDK: 612 821

En Serie bekræftede Interviews med

fremragende Fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
40 Naar en ung Mand er blevet Svend, søger han Optagelse paa et Værksted. Han simpelthen køber sig en Plads hos en anden Svend, hvem han saa be- taler for Brug af Maskine og for Lokale, Lys og Varme. Alt Arbejde er Ak- kord, undtagen for de enkelte Svende, der paa et Mesterværksted er beskæf- tigede med Reparationer, Forandringer o.l. Endnu en Mærkelighed er der ved Faget, nemlig at Arbejdet er inddelt i Klasser efter dets Godhed og betales i Forhold dertil. Mestrene er derved blevet inddelt i fire Klasser efter den Klasse Arbejde, de fordrer udført; og det er Skræddernes Fagforening af 1873 i Forbindelse med Skrædderlauget, der i Tvivlstilfælde afgør, hvilken Klasse Mesteren skal tilhøre. Kunderne har ingen Kendskab til, hvilken Klasse Mesteren tilhører, men en førsteklasses Mester maa selvfølgelig have højere Betaling for sit Arbejde. En dygtig Svend kan have ca. 1800 Kroner om Aaret i Netteindtægt, og meget højere kommer han sjælden op. Men vil han fremad, maa han ud- danne sig som Tilskærer. I tidligere Tid vaagede Tilskærerne over deres Kunst som en Hemmelighed, nu er Forholdet anderledes, og Teknologisk Institut har med Skrædderlaugets Bistand startet en Tilskærerskole, hvor Tilskærere og Mestre fra Provinsen faar et treugers Heldagskursus, ikke alene i Til- skæring, men ogsaa i Prøvning, samt desuden i Bogholderi, Kalkulation, ke- misk Rensning og Varekundskab m.m. Særlig vigtig er navnlig Uddannelsen i Prøvning, thi det er en Kendsgerning, at det bedst filskaarne Mønster ved Prøvning kan vise sig at passe yderst slet, medens selv et daairligt tilskaaret Mønster ved Prøvningen kan rettes og give et udmærket Resulhat. Dette Kur- sus koster kun 25 Kr. Tilskærerforeningen af 1888 har med Støtte af Staten ligeledies oprettet en Tilskærerskole med et tomaaneders Aftenkursus, der koster 50 Kr., men her undervises kun i den teoretiske Tilskæring. En Tilskærer, der altid arbejder paa Mesterens Værksted, har fast Gage, som varierer fra 2000 til 5000 Kr. I en saadan Stilling kommer han først i Berøring med Publikum. Ellers er det ensomme Værkstedsliv jo ikke meget udviklende, og det er af stor Betydning for en Skrædder at kunne behandle sine Kunder med Belevenhed og Forstaaelse. Haandværket kræver megen Smag, Evne til at vejlede og raade en Kunde og til at sætte sig ind i hans Ønsker og Særegenheder, saa det er absolut nødvendigt at besidde en Del Menneskekundskab og Erfaring for at blive en dygtig Skrædder, der kan er- hverve sig Kundernes Tillid. Tilskæreren, som ogsaa prøver Klæderne paa Kunderne, erhverver sig i denne Virksomhed ikke alene Øvelse, og Kendskab til en Kreds af Mennesker, men han faar ogsaa Kendskab til Forretningens Gang, dens Administration, Leverandører o.s.v., og denne Stilling danner derfor den naturlige og for- øvrigt eneste ordentlige Overgang til Starten af selvstændig Virksomhed. Hvor stor en Kapital der kræves til at starte en selvstændig Forretning, afhænger i saa høj Grad af, hvilke Kunder der søges, at man ikke kan an- sætte noget, selv et løseligt, Overslag derover.