Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

44 En stor Lettelse er i de senere Aar fremkommen ved Autogensvejsningens Opfindelse og almindelige Benyttelse. Hvad man tidligere med stort Besvær maatte gøre istand eller ofte kassere, kan nu i en Haandevending repareres ved denne Metode, ligesom en stor Del Arbejder ved denne Metode nu frem- stilles langt lettere og billigere end ved den gamle Svejsningsmetode. Med Hensyn til Start af selvstændige Værksteder tør man sige, at Betin- gelserne derfor er ganske gode. Staten yder jo nu Laan fil Anskaffelse af Maskiner, hvilket er en stor Hjælp for den ubemidlede. En Grovsmed kan i Reglen etablere sig billigere end en Klejnsmed, der behøver mere Værktøj og flere mindre Maskiner. Det er sjældent, man ser en paapasselig Mand nød- saget til at forlade en startet Virksomhed. Bekræftet af SNEDKER Foruden de to Hovedgrene: Møbel- og Bygningssnedkere, er der Masser af andre: Stolefabrikanter, Bordfabrikanter, Stelfabrikanter (Stel til pol- strede Møbler), Gelændersnedkere, Ligkistefabrikanter, Pianosnedkere, Skibs- snedkere osv. Desuden er der Maskinsnedkeren, som er noget helt for sig. Skal en ung Mand være Haandsnedker, maa han være sund og kraftig, thi han kan ofte faa ganske svære Ting at slæbe paa; som Maskinsnedker stilles der ikke saa store Krav til Menneskets fysiske Kraft som til en god Konstitution, da det ikke egentlig er noget sundt Arbejde. Til Gengæld maa han være begavet med mekanisk Snille, Aandsnærværelse og Paapasselighed. Maskinsnedkeriet er et af de farligste Fag, vi har. Dets mange skærende Instru- menter og Maskiner kræver hvert Aar sine Ofre, og det er ikke faa, som bærer alvorlige Mærker efter Berøring med Maskinerne. Et Øjebliks Aands- fraværelse, og Ulykken er sket. Maskinsnedkeren maa have Hænder og Hjerne henvendt paa samme Sted, medens en Mand, der staar og polerer en Bord- plade, forsaavidt uden Skade for Arbejdet eller sig selv godt af og til kan svæve til Sydhavsøerne i Drømme. En Maskinsnedkerlærling maa i Henhold til Loven først begynde Lære- tiden, naar han er fyldt 16 Aar og faar da Løn straks. Han staar som Regel i Lære i tre Aar og faar 7, 9 og 11 Kroner udbetalt om Ugen. Ved Læretidens Udløb faar Lærlingen endvidere udbetalt 1 Krone for hver Uge, i hvilken han har været i Lære, hvilket beløber sig til en samlet Sum af 165 Kroner. Vi benytter det som et Baand paa Lærlingen, ogsaa med Hensyn til hans Pas- ning af Undervisningen paa Teknisk Skole, hvilken Undervisning vi betaler.