Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv
Forfatter: Herman Bente
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 113
UDK: 612 821
En Serie bekræftede Interviews med
fremragende Fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
Vi har her desuden en særlig Slags „Arbejdsdrenge", der lønnes med 8
til 16 Kroner ugentlig. De er Haandlangere for den, der betjener Maskinen,
og mange af dem gaar over til at blive Lærlinge.
I Haandsnedkeriet staar Lærlingen som Regel fem Aar i Lære og faar
det første Aar 2 Kr. om Ugen, stigende med 1 Kr. om Ugen hvert Aar.
Den bedste Uddannelse faas i Møbelsnedkerfaget paa de Værksteder, hvor
der udføres gode Arbejder. En udlært, dygtig Møbelsnedker har let ved at til-
egne sig den særlige Uddannelse som Bygningssnedker, saa at han kan gaa
ind i begge Fag, og har ligeledes gode Chancer for at blive antaget i Arbejde
paa Maskinsnedkerier.
Haandsnedkerarbejdet er som oftest Akkordarbejde, og der kan ikke an-
føres bestemte Angivelser af, hvormeget Arbejderen kan tjene. Det beror paa
Arbejdets Art. En dygtig Møbelsnedker, der udfører fint Arbejde, kan tjene
op imod 2500 Kroner om Aaret. I Maskinsnedkeriet er der ingen Akkord.
Timelønnen her er fra 50—55 Øre ved de lettere Maskiner op til 65—70 Øre
ved de vanskeligere Maskiner. Det giver en Løn af fra 28 til 40 Kroner om
Ugen. Fagforeningen har indskrænket Overarbejdet til 16 Timer om Maane-
den, saa der er ikke megen Ekstrafortjeneste. Og forresten kan en Mand, der
i 9t/2 Time om Dagen har haft sin anspændte Opmærksomhed henvendt paa
sin Maskine, ogsaa nok trænge til Hvile. Hvorvidt der kunde gøres mere Ar-
bejde i Forhold til Maskinens Ydeevne, er et Emne, jeg ikke skal komme ind
paa her. Vi kunde lære adskilligt, navnlig fra Amerika, men selv om vi lærte
det, var det maaske ikke gennemførligt, ihvertfald ikke foreløbig.
I Haandsnedkerfagene er Tilgangen nogenlunde jævn, i Maskinsnedkeriet
trænges der i høj Grad til Tilgang. Afgang fra Fagene er der meget lidt af,
og der er heller ikke mange, som rejser ud og bliver ude. Forholdene her-
hjemme er bedre og mageligere, thi der kræves udenlands langt intensivere Ar-
bejde end her. Lærerejserne tager ogsaa af. I tidligere Tid havde jo næsten
enhver Snedker været udenlands, idetmindste i Tyskland, og selv om han ikke
der lærte ret meget nyt i sit Haandværk, havde han dog Gavn af Rejsen. Han
lærte altid saameget af Sproget, at han let kunde orientere sig. I Paris er der
stadig meget at lære. Den By har fra gammel Tid haft Ry for sit overordentlig
fine, elegante og smagfulde Møbelarbejde. Vore Snedkere faar meget let Ar-
bejde i Udlandet, da Faget herhjemme staar højt, ogsaa i Amerika er der gode
Chancer, men der er større Tvang, som vore Folk har vanskeligt ved at finde
sig i.
Naar jeg siger, at Faget herhjemme staar højt, vil det sige, at der virkelig
herhjemme laves fint, smagfuldt, kunstnerisk Arbejde af allerbedste Art. Det
viser vore Møbeludstillinger og Kunstindustrimusæets Køb paa disse; men
Billighedens Svøbe har i høj Grad mærket Snedkeriet, og Maskinerne har i
mange Aar taget Personlighedspræget bort fra Arbejdet. Der laves en Masse
billigt og smagløst Arbejde i simple Materialer, og det kan næppe være ander-
ledes. Men Maskinerne hersker dog ikke mere som for nogle Aar tilbage, da
vi uden Betænkning kunde lave paa Oplag hele Vinteren igennem af Byg-