Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

Forfatter: Herman Bente

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 113

UDK: 612 821

En Serie bekræftede Interviews med

fremragende Fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
45 Vi har her desuden en særlig Slags „Arbejdsdrenge", der lønnes med 8 til 16 Kroner ugentlig. De er Haandlangere for den, der betjener Maskinen, og mange af dem gaar over til at blive Lærlinge. I Haandsnedkeriet staar Lærlingen som Regel fem Aar i Lære og faar det første Aar 2 Kr. om Ugen, stigende med 1 Kr. om Ugen hvert Aar. Den bedste Uddannelse faas i Møbelsnedkerfaget paa de Værksteder, hvor der udføres gode Arbejder. En udlært, dygtig Møbelsnedker har let ved at til- egne sig den særlige Uddannelse som Bygningssnedker, saa at han kan gaa ind i begge Fag, og har ligeledes gode Chancer for at blive antaget i Arbejde paa Maskinsnedkerier. Haandsnedkerarbejdet er som oftest Akkordarbejde, og der kan ikke an- føres bestemte Angivelser af, hvormeget Arbejderen kan tjene. Det beror paa Arbejdets Art. En dygtig Møbelsnedker, der udfører fint Arbejde, kan tjene op imod 2500 Kroner om Aaret. I Maskinsnedkeriet er der ingen Akkord. Timelønnen her er fra 50—55 Øre ved de lettere Maskiner op til 65—70 Øre ved de vanskeligere Maskiner. Det giver en Løn af fra 28 til 40 Kroner om Ugen. Fagforeningen har indskrænket Overarbejdet til 16 Timer om Maane- den, saa der er ikke megen Ekstrafortjeneste. Og forresten kan en Mand, der i 9t/2 Time om Dagen har haft sin anspændte Opmærksomhed henvendt paa sin Maskine, ogsaa nok trænge til Hvile. Hvorvidt der kunde gøres mere Ar- bejde i Forhold til Maskinens Ydeevne, er et Emne, jeg ikke skal komme ind paa her. Vi kunde lære adskilligt, navnlig fra Amerika, men selv om vi lærte det, var det maaske ikke gennemførligt, ihvertfald ikke foreløbig. I Haandsnedkerfagene er Tilgangen nogenlunde jævn, i Maskinsnedkeriet trænges der i høj Grad til Tilgang. Afgang fra Fagene er der meget lidt af, og der er heller ikke mange, som rejser ud og bliver ude. Forholdene her- hjemme er bedre og mageligere, thi der kræves udenlands langt intensivere Ar- bejde end her. Lærerejserne tager ogsaa af. I tidligere Tid havde jo næsten enhver Snedker været udenlands, idetmindste i Tyskland, og selv om han ikke der lærte ret meget nyt i sit Haandværk, havde han dog Gavn af Rejsen. Han lærte altid saameget af Sproget, at han let kunde orientere sig. I Paris er der stadig meget at lære. Den By har fra gammel Tid haft Ry for sit overordentlig fine, elegante og smagfulde Møbelarbejde. Vore Snedkere faar meget let Ar- bejde i Udlandet, da Faget herhjemme staar højt, ogsaa i Amerika er der gode Chancer, men der er større Tvang, som vore Folk har vanskeligt ved at finde sig i. Naar jeg siger, at Faget herhjemme staar højt, vil det sige, at der virkelig herhjemme laves fint, smagfuldt, kunstnerisk Arbejde af allerbedste Art. Det viser vore Møbeludstillinger og Kunstindustrimusæets Køb paa disse; men Billighedens Svøbe har i høj Grad mærket Snedkeriet, og Maskinerne har i mange Aar taget Personlighedspræget bort fra Arbejdet. Der laves en Masse billigt og smagløst Arbejde i simple Materialer, og det kan næppe være ander- ledes. Men Maskinerne hersker dog ikke mere som for nogle Aar tilbage, da vi uden Betænkning kunde lave paa Oplag hele Vinteren igennem af Byg-