Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv
Forfatter: Herman Bente
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 113
UDK: 612 821
En Serie bekræftede Interviews med
fremragende Fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
Uhrmagerne er et eget Folkefærd, idet der blandt dem findes langt flere
Mestre end Svende; her i Byen findes saaledes ca. 140 Mestre, men kun ca.
40 Svende. Det er temmelig let at nedsætte sig som Uhrmagermester, en
Kapital paa ca. 500—1000 Kroner er tilstrækkelig. For at blive Medlem af
Lauget maa Uhrmageren have aaben Bod. Naar Startkapitalen sættes saa
ringe, er det fordi det maa antages, at Vedkommende i nogle Aar har arbejdet
som Svend og som saadan, hvad der er Skik og Brug, anskaffet sit eget Værk-
tøj. Udgifterne til Værktøj kan ansættes til fra 300 til 1000 Kroner, alt efter
Vedkommendes Fordringer.
En Svend kan efter sin Dygtighed tjene fra nogle og tyve til nogle og
fyrretyve Kroner ugenflig. Den langt overvejende Del af Arbejdet er Akkord.
For Øjeblikket er der ikke en ordentlig ledig Svend at opdrive.
En ikke ringe Del af Uhrmagersvendene har forladt Haandteringen for at
gaa over til Virksomheder ved Telefonselskaber, Elektricitetsværker o. 1., hvor
de med deres finere mekaniske Kundskaber finder god Ansættelse, og hvortil
de lokkes ved fast Løn, stadigt Arbejde og Pension.
Danske Uhrmagere burde rejse i langt højere Grad, end Tilfældet nu er;
blandt andet fordi de derved vilde lære at arbejde. Danske Arbejdere er ikke
vant til at bestille saa meget, som der fordres i Udlandet. Baade i Tyskland,
Frankrig, Schweiz og England er meget at se og lære for danske Uhrmagere,
som overalt er velsete. Da jeg i sin Tid kom til Schweiz, fik jeg Arbejde hos
en Mand, som udelukkende lavede en bestemt mindre Del til Lommeuhre.
Jeg kunde, skønt jeg virkelig var en habil Svend, som i Tyskland havde lært
at bruge Fingrene i et raskere Tempo, den første Dag kun lave et enkelt Stykke
af bemeldte Del. For at tjene en Dagløn maatte jeg kunne lave mindst 2 Dusin.
Men jeg blev ved, og da jeg havde været der en Uge, kunde jeg lige tjene til
Morgenkaffen. Det er selvfølgelig Specialitetsarbejde, og herhjemme betaler
vi i Arbejdsløn lige saa meget for et enkelt saadant Stykke som den schweiziske
Fabrikant betaler for et helt Dusin.
Selve Tilvirkningen af Uhrene er kommet ind under Stordriften, og vi
vil i Danmark, hvor alle Raastoffer maa indføres, næppe med Held kunne
etablere nogen Konkurrence til de allerede indarbejdede store udenlandske
Uhrfabrikker. Her i Landet laves kun en Del Uhrkasser af Træ til Væguhre,
hvori der indsættes fremmede, udenlandske Værker. Dog har man nu be-
gyndt at lave saadanne Værker, som sikkert vil faa en stor Fremtid.
Hvad der rimeligvis burde lægges noget mere Vægt paa var Fremstillin-
gen af Søkronometre, astronomiske Penduluhre og andet fint Præcisions-
arbejde, men det er kun ganske enkelte danske Mestre, som kan paatage sig
den Slags Arbejde. Med billige Uhre kan vi ikke konkurrere med Udlandet.
Uhrmagerens, d. v. s. den handlende Detaillists Arbejde, bestaar her i
Landet saavel som andre Steder hovedsagelig i Sammensætning, Aftrækning
og Reparation af Uhrene. ----------i
Bekræftet af (, \ ~