Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

50 Uhrmagerne er et eget Folkefærd, idet der blandt dem findes langt flere Mestre end Svende; her i Byen findes saaledes ca. 140 Mestre, men kun ca. 40 Svende. Det er temmelig let at nedsætte sig som Uhrmagermester, en Kapital paa ca. 500—1000 Kroner er tilstrækkelig. For at blive Medlem af Lauget maa Uhrmageren have aaben Bod. Naar Startkapitalen sættes saa ringe, er det fordi det maa antages, at Vedkommende i nogle Aar har arbejdet som Svend og som saadan, hvad der er Skik og Brug, anskaffet sit eget Værk- tøj. Udgifterne til Værktøj kan ansættes til fra 300 til 1000 Kroner, alt efter Vedkommendes Fordringer. En Svend kan efter sin Dygtighed tjene fra nogle og tyve til nogle og fyrretyve Kroner ugenflig. Den langt overvejende Del af Arbejdet er Akkord. For Øjeblikket er der ikke en ordentlig ledig Svend at opdrive. En ikke ringe Del af Uhrmagersvendene har forladt Haandteringen for at gaa over til Virksomheder ved Telefonselskaber, Elektricitetsværker o. 1., hvor de med deres finere mekaniske Kundskaber finder god Ansættelse, og hvortil de lokkes ved fast Løn, stadigt Arbejde og Pension. Danske Uhrmagere burde rejse i langt højere Grad, end Tilfældet nu er; blandt andet fordi de derved vilde lære at arbejde. Danske Arbejdere er ikke vant til at bestille saa meget, som der fordres i Udlandet. Baade i Tyskland, Frankrig, Schweiz og England er meget at se og lære for danske Uhrmagere, som overalt er velsete. Da jeg i sin Tid kom til Schweiz, fik jeg Arbejde hos en Mand, som udelukkende lavede en bestemt mindre Del til Lommeuhre. Jeg kunde, skønt jeg virkelig var en habil Svend, som i Tyskland havde lært at bruge Fingrene i et raskere Tempo, den første Dag kun lave et enkelt Stykke af bemeldte Del. For at tjene en Dagløn maatte jeg kunne lave mindst 2 Dusin. Men jeg blev ved, og da jeg havde været der en Uge, kunde jeg lige tjene til Morgenkaffen. Det er selvfølgelig Specialitetsarbejde, og herhjemme betaler vi i Arbejdsløn lige saa meget for et enkelt saadant Stykke som den schweiziske Fabrikant betaler for et helt Dusin. Selve Tilvirkningen af Uhrene er kommet ind under Stordriften, og vi vil i Danmark, hvor alle Raastoffer maa indføres, næppe med Held kunne etablere nogen Konkurrence til de allerede indarbejdede store udenlandske Uhrfabrikker. Her i Landet laves kun en Del Uhrkasser af Træ til Væguhre, hvori der indsættes fremmede, udenlandske Værker. Dog har man nu be- gyndt at lave saadanne Værker, som sikkert vil faa en stor Fremtid. Hvad der rimeligvis burde lægges noget mere Vægt paa var Fremstillin- gen af Søkronometre, astronomiske Penduluhre og andet fint Præcisions- arbejde, men det er kun ganske enkelte danske Mestre, som kan paatage sig den Slags Arbejde. Med billige Uhre kan vi ikke konkurrere med Udlandet. Uhrmagerens, d. v. s. den handlende Detaillists Arbejde, bestaar her i Landet saavel som andre Steder hovedsagelig i Sammensætning, Aftrækning og Reparation af Uhrene. ----------i Bekræftet af (, \ ~