Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

JORDBRUG, FISKERI etc. LANDBRUGER Landbrugerne rekrutteres hovedsagelig af deres egen Stand. En Del af > Byungdommen, som væsentlig fra Ferierne har faaet Smag for Landlivet, kommer vel ud for at lære Landvæsen; men naar de faar taget nærmere Maal af Forholdene, taber mange af dem Lysten og falder fra. Ellers tør man nok sige, at Byungdommen, der som Regel har et kvikt Væsen og hurtig Fatteevne, i forholdsvis kort Tid kan komme op paa Siden af de fødte Landboere, naar blot den fornødne Udholdenhed og Energi er til Stede. Men det er en temmelig streng Skole at gennemgaa. Paa Landet staar man tidlig op og man har for- holdsvis lang Arbejdstid. Det, det mest gælder om, er at være i Besiddelse af gode Udviklingsmuligheder som Deltager i Landbrugsdriftens daglige Ar- bejde og et praktisk Haandelag, saa skal det snart vise sig om Lysten kan staa Maal med Evnerne. Det vil være rigtigst først at søge Plads paa en mindre Gaard, hvor Lær- lingen under Brugerens personlige Vejledning kan sætte sig ind i alt vedrø- rende Bedriften. Særligt for et Bymenneske vil et større Landbrug til en Be- gyndelse virke altfor overvældende og forvirrende, og Maskindriften har efter- haanden vundet saa meget Indpas ogsaa i det mindre Landbrug, at et saadant ogsaa i den Henseende kan bibringe Lærlingen den første fornødne Under- visning. Senere bør han søge Plads ved større Brug, hvor Arbejdet er mere systematiseret og den daglige Arbejdsordning mere rationelt indrettet. Det viser sig ogsaa, at Gaardmandssønnerne meget ofte tager Plads paa Herregaarde for at faa Indblik i det større Landbrug, hvis Maskindrift og Disciplin giver dem Adgang til at erhverve saadanne Driftsleder-Egenskaber, som vanskelig kan erhverves i mindre Landbrug. Man kan gaa i Lære paa to Maader, enten som Landbrugslærling eller som Landvæsenselev. Den første er betalt for sit Arbejde, den sidste maa som oftest betale, og indtager da som Regel en familiær Stilling hos Principalen. „Det kgl. danske Landhusholdningsselskab“ averterer hvert Aar efter Land- brugslærlinge, som under Selskabets Opsyn faar Ansættelse paa Gaarde i tre Aar, et Aar paa hver Gaard, og saavidt mulig i de forskellige Landsdele. De lønnes med 250 Kroner det første Aar, 300 det andet og 350 det tredie Aar, foruden fri Station. Lærlingen skal være fyldt 17 Aar og i Forvejen have Kend- skab til Landvæsen. Han forpligtes til at føre en Dagbog, som efter hvert Aars 4*