Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

56 Til Drivhuskulturer og Planteskole er større Kapitaler fornødne, idet f. Eks. Rosenkulturer kræver to Aar, Frugttræer fire Aar, før de kan bringes i Handelen, ligeledes koster det mange Penge at bygge Drivhuse, anskaffe Mistbænkvinduer m. v. Størst Udbytte opnaas ved at kaste sig over en Spe- cialitet; Agurker og Tomater f. Eks. har saaledes givet særlig god Fortjeneste til sine Dyrkere. Vil man videre frem udover det lokale Marked, maa man være i Besiddelse af særlige Kundskaber, Erfaring og Held til at opdyrke en speciel Gren af Gartnervirksomheden, den eneste Maade, hvorpaa en større Virksom- hed indenfor det egentlige Gartneri kan baseres. Bekræftet af MEJERIST 1 1890, da den første Udgave af min Bog „Mælkeribruget i Danmark"r hvoraf fjerde Udgave er fremkommet i 1916, kunde jeg i Indledningen med- dele, at der fra Danmark, paa hvis 39000 km2 der levede ca. 2 Millioner Mennesker, i Aaret 1888—89 havde været en Overskudsudførsel af Kvæg og Svineholdsprodukter til en Værdi af over 100 Millioner Kroner. Nu 25 Aar senere, da Befolkningen er steget til næsten 3 Millioner, kan det meddeles, at Danmark i Kalenderaaret 1913 har haft en Overskudsudførsel af nævnte Pro- dukter til en Værdi af 445 Millioner Kr., hvoraf Mælkeriprodukterne alene repræsenterer en Værdi af 218,8 Millioner Kr. Det er først efter Andelsmælkeriernes Fremkomst, at Udførselen af Mælke- riprodukter er kommet rigtig i Vækst. Indtil 1882 naaede den aarlige Over- skudsudførsel af Smør ikke 10 Millioner Kg; i 1888—89 var den oppe paa 26 Mili. Kg., og i 1913 havde den naaet 89 Miil. Kg til en Værdi af 195,5 Mil- lioner Kr. foruden den samtidige Eksport af Fløde. I Herregaardsmælkeriernes Tid, før Firserne, var det næsten udelukkende Kvinder, som arbejdede i Mælkerierne; men med Centrifugernes og Fælles- mælkeriernes Fremkomst forandredes Forholdene. Nu arbejder der i Dan- marks 14—1500 Mælkerier ca. 4000 Mænd som Bestyrere og Undermejerister, medens der kun er ca. 2000 Kvinder, der arbejder som Mejersker og kvinde- lige Lærlinge. At Forholdene har udviklet sig saa sundt og solidt, skyldes utvivlsomt i væsentlig Grad „Dansk Mejeristforening1*, der blev oprettet i 1887