Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

51 og nu har ca. 1900 Medlemmer, hvoriblandt næsten alle Bestyrere for Landets Andelsmælkerier. Ikke alle, der kalder sig Mejerister, er imidlertid værdige til Benævnelsen, i Byerne er f. Eks. adskillige „Mejerister11 blot Mælkehandlere, som ikke har meget Kendskab til Mejerivæsen. I det maskindrevne Mejeris Barndom var der jo ingen uddannede Mejerister, og blandt dem, der meldte sig til Plad- ser som Mejeribestyrere, fandtes Folk fra alle Lag: Fyrbødere, mislykkede Seminarister, fallerede Købmænd osv. Man maatte dengang tage, hvad der var, og lade Erfaringen gøre Resten. Nu er der med Mejérivæsenets stærke Udvikling kommet temmelig god Or- den i Forholdene. Det er min Overbevisning, at en ung Mand, der skal være Mejerist, helst maa være bondefødt, og dermed mener jeg, at han skal være opfødt i et Hjem, hvor der er Kvæg. Han maa være vant til at omgaas Husdy- rene og vide, hvorledes de skal be- handles, at man ikke maa slaa Dy- rene, men skal pleje dem godt og faa dem til at holde af sig. Det er kun rent undtagelsesvis, at Købstadfolk kan gøre sig gældende. Det Indtryk, et Købstadbarn eller en ung byfødt Mand faar ved at være paa Landet en pæn Sommersøndag, forsvinder snart, naar Professor Bernhard Bøggild. han skal til at arbejde. En bondefødt Dreng ved, at Aaret har 365 Arbejds- dage, Køerne skal malkes hver Dag, og Mælken skal behandles hver Dag. Det er for ham en ganske selvfølgelig Sag, og det falder ham ikke ind, at det kan være anderledes. Man behøver ingen Penge for at uddanne sig som Mejerist. En sund og kraftig Bondedreng med gode Skolekundskaber kan gaa til Faget noget efter Konfirmationen; men det er dog selvfølgelig et Plus, at han har en Real- eller Middelskoleeksamen, thi han maa kunne læse, regne og skrive godt. Der føres paa et Mejeri et temmelig stort Regnskab, og Mejeristen har ikke Tid til at undervise Lærlingen i at stave og lægge sammen. Den, som ikke er bondefødt, maa først ud i en Kostald. Efter dansk Mejeristforenings Lærlingeregler er Læretiden fire Aar, som tilbringes paa to—tre Mejerier. For disse fire Aar faar Lærlingen foruden Kost og Logi en Løn, der i de fleste Tilfælde er 100—200—300 indtil 400 Kr. for det sidste Aar, alt efter vedkommendes Dygtighed. Efter Læretiden kan den unge Mand faa Plads paa et Mejeri som Undermejerist, en Titel, der