Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv
Forfatter: Herman Bente
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 113
UDK: 612 821
En Serie bekræftede Interviews med
fremragende Fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
forøvrigt som oftest ogsaa benyttes i en Del af Læretiden, og han kan da faa
fra 25 til 50 Kr. i maanedlig Løn. Naar han har været fem Aar ved Faget som
Lærling og Undermejerist bør han gennemgaa en af de to store Mejeriskoler,
Dalum eller Ladelund. Undervisningen varer i otte Maaneder fra 1. Septem-
ber til 1. Maj, og de fleste af Eleverne, som skal være mellem 20 og 30 Aar,
faar en Statsunderstøttelse paa ca. 20—25 Kr. maanedlig efter Ansøgning.
Efter Udgangen fra Skolen kan han da faa Plads paa et Mejeri med Løn
fra 40 til 60 Kroner om Maaneden. Lønnen er dels afhængig af vedkom-
mendes Dygtighed — dygtige Ostemejerister er saaledes højst lønnede —,
dels af Mejeriets Størrelse, som er meget varierende. Der er smaa Mejerier,
som kun behandler under 1 Million Pd. Mælk om Aaret, og store, som be-
handler over 10 Millioner Pd. aarlig.
Det gælder saa om efter nogle Aars Erfaring at faa Plads som Mejeri-
bestyrer paa et Mejeri, og her er Lønningen selvfølgelig ogsaa afhængig af
Mejeriets Størrelse. Den kan variere fra 1000 til 7—8000 Kroner; men af
denne Løn maa Mejeribestyreren koste og lønne Undermejerister og Lær-
linge, saa hans egen Nettolønning bliver fra nogle faa Hundrede til mellem
2000 og 3000 Kr. aarlig. Dertil kommer desuden fri Bolig med Have, Lys
og Brændsel. Saafremt Mejeriet har Osteproduktion eller Detailhandel, er
Lønnen som Regel større i Forhold til Mælkemængden.
I Udlandet er der for en dansk Mejerist ikke meget at lære. Dog kan
de, der vil sætte sig ind i Osteproduktionen, have Gavn af Rejser til en Del
evropæiske Lande: Holland, Sverige, Schweiz, Frankrig osv. I Amerika er
der flere gode Mejeriskoler.
Der har af og til gaaet Rygter om de glimrende Stillinger, danske Meje-
rister har opnaaet i Udlandet. Disse Rygter er stærkt overdrevne. Nogle en-
kelte Dygtigheder er kommet godt efter det, bl. a. i Kanida, Flertallet ikke;
men det uheldige Flertal hører man jo af gode Grunde kke noget om. Det
gælder som Regel, at de, der gaar til Udlandet, ikke all< er særlig dygtige,
mange har slet ikke været paa Skole, og dersom de komner hjem igen, kan
det være vanskeligt for dem at finde Ansættelse.
Bekræftet af
FISKER
Medens Fiskeriet her i Landet indtil den nyeste Tid de fleste Steder maatte
regnes for at have været et Bierhverv, eller rettere et Sæsonerhverv,
er det indenfor den sidste Menneskealder gaaet over til at blive et selvstændigt
Erhverv. Dette skyldes i første Linje Udvidelsen af Fiskeriet fra Kystfiskeri til