Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

Forfatter: Herman Bente

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 113

UDK: 612 821

En Serie bekræftede Interviews med

fremragende Fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
59 søgaaende Fiskeri, idet Anvendelsen af Eksplosionsmotoren til Fremdrift af Fiskefartøjer og til Indhaling af Redskaber ikke alene har givet Fiskerne et Middel til en mægtig Udvidelse af Kystfiskeriet, men tillige har sat dem istand til at optage Konkurrencen med Udlandets søgaaende Fiskerflaader i de vort Land omgivende Have. Den vældige Fremdrift i Fiskeriet illustreres bedst ved blot et enkelt Tal som dette, at medens Fiskeriet i Danmark (Færøerne medregnet) i 1896 kun gav ca. 7 Millioner Kr. i Indtægt, gav det i Aaret før Krigen ca. 20 Millioner Kroner. I Parentes bemærket har Krigen givet Fiskerne meget store Indtægter, men ogsaa meget stærkt forøgede Udgifter saavel til Redskaber som til Proviant, Smøreolje, Benzin, Petroleum, Transport o. s. v. Fiskeriet i Nordsøen indbragte før Verdenskrigen ca. 200 Millioner Kroner, men knap to Procent deraf er danske Fiskeres Fortjeneste. Og det er ikke fordi vore Fiskere er ringere, tværtimod, det er udelukkende fordi de mangler Havne med Jernbaneforbindelse, hvor de kan ty ind med store motordrevne Baade og faa Fiskene afsat og trans- porteret til Verdensmarkederne. Thi det er de store Markeder og den lette og hurtige Forbindelse med dem, som er en Betingelse for Fiskeriudbyttet, lige- som det er disse Markeder, der bestem- mer Priserne paa Fisken til det inden- landske Forbrug. Der er den Ejendommelighed ved Fi- Sekretær J. Videbæk. skerierhvervet, at det saa godt som udelukkende rekrutteres indefra, d. v. s. at Sønner af Fiskere ogsaa bliver Fiskere og at meget faa Folk kommer til Faget udefra; det er i saa Fald saa godt som altid Søfolk, som „er blevet hængende ved et Skørt“, vil stifte Familie eller af anden Grund ikke længere vil paa Langfarten. Og andre vil heller ikke egne sig for det, thi det er et Arbejde, som kræver Egenskaber, der maa erhverves fra Barnsben. Den Fatalisme og Mangel paa Frygt, som kendetegner Havfiskeren, kræver en aarelang Opdragelse, og trods de smaa Kaar og det utroligt haarde Ar- bejde ofte Nætter og Dage i Træk, trods Farerne og Besværet, forstaar man at Fiskerbørnene gaar ind i Faderens Erhverv; dels er der Baadene og Redskaberne eller Part i disse som Arv, dels lokker Eventyret, Lotteriet, som Fiskeriet stadig vil være: lange Tiders Smalhans kan afløses af Held og gode Indtægter, som kan holde skadesløs for de onde Tider. Og med denne Eventyrlighed er vore Fiskere, særlig vore Havfiskere, for- trinlige Folk. De er absolut et Plus for vor Folkekarakter, de har ved deres Nøjsomhed, deres godlidende, reelle Karakter en stor moralsk Betydning for