Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

60 Landet. Bedre Folk findes ikke i Danmark. Fiskeriet kan kun bruge Mand- folk, virkelige Mandfolk med Rygrad, Kræfter og Mod, Skulkere kan ikke be- gaa sig. Den indbyrdes Hjælpsomhed er rørende og eksemplarisk, og Tugten imellem dem er lige saa mønsterværdig, som den er ærlig og retfærdig; dersom en Mand unddrager sig for at gaa ud med Kammeraterne paa Fangst eller paa Redningsfærd, vil han faa det at mærke paa deres Adfærd overfor ham. Skønt Udgifterne til Anskaffelse af Baad og Redskaber er større end no- gensinde, beror det dog udelukkende paa Energi og Dygtighed for en Mand, dersom han vil naa til Selvstændighed. Staten yder Laan, dels direkte, dels til solidariske Laaneforeninger; og det er betegnende for de danske Fiskeres ind- byrdes Sammenhold og Disciplin, at Staten endnu ikke har tabt en Øre ved Laan til Laaneforeningerne. Fiskere, som fører søgaaende Kuttere, maa tage Fiskeskippereksamen, der erhverves paa Navigationsskolerne eller paa Fiskerhøjskolen ved Snoghøj, som til Gavn for Standen vinder mere og mere Tilslutning. Der findes i Danmark ca. 17,000 Fiskere, som har Fiskeriet til Hoved- eller Eneerhverv. De har heldigt undgaaet at komme ind under Stordriften, som det enkelte Steder i Udlandet har været Tilfældet. De danske Fiskere er selvstændige Folk og vil ikke tjene andre Herrer. Der er nu under Krigen startet en Del Aktiesel- skaber, som har opkøbt en Mængde Fiskerkuttere, men dette er sikkert kun en forbigaaende Spekulationsperiode. — Efter Krigen vil Fiskerne rimeligvis igen blive Herrer i deres egne Baade. Fiskernes Nettoindtægt er efter Statistikken (før Krigen) ansat til cc. 1200 Kr. i Gennemsnit; men særlig driftige Fiskere, der i Indvandene har fanbragt mange faste Redskaber eller med egne Kuttere driver søgaaende Havfiskeri, bringer det ofte til en flere Gange større Fortjeneste. Under Krigen er der „enkelte*1 Fiskere, som efter vore Fiskeriforhold har tjent smaa. Formuer. Disse Penge vil forhaabentlig efter Krigen for en stor Del blive sat i Fartøjer og Redskaber, og saaledes medvirke til Erhvervets Udvikling og Fremgang. Bekræftet af SØMAND Vor Søfarts Udvikling er foregaaet langsomt, stigende fra de smaa For- hold til de større. Før de store Dampskibs-Aktieselskabers Tid fandtes der mange mindre Rhederier med faa Parthavere, og den samme Rhederi- drift findes endnu væsentlig udbredt særlig for Sejlskibenes Vedkommende i