Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

90 hed, men i Særdeleshed om at gennemgaa en kunstnerisk Udvikling i For- hold til Elevens indre Dannelse og Modenhed, vil Arbejdet paa Arkitektur- skolen som Regel ikke kunne forceres. Det varer gennemsnitlig 6 Aar. Naar Eleven har gennemgaaet Skolens ældste Klasse, kan han konkurrere til Af- gang. Denne Konkurrence, som kan forsøges indtil 4 Gange, finder Sted to Gange aarlig. Arkitektvirksomheden kræver ingen Kapital. Konduktørstillingen — Le- delsen af en Bygnings Opførelse — danner som oftest for den unge Arkitekt et Overgangsstadium til selvstændig Gerning. Unge Arkitekter har i vore Dage forholdsvis let ved at skaffe sig Virksomhed. Ved Konkurrencer kan de samle Opmærksomheden om deres Navn, og ved Kommunens aarlige Præ- miering af gode Bygninger har flere unge Arkitekter vundet baade Anseelse og økonomisk Opmuntring. Danske Arkitekter har i ringe Grad fundet varig Ansættelse og Opgaver i Udlandet. En Arkitekt hører jo ogsaa i de fleste Tilfælde sit Land til, og passer bedst der. Der vil dog være nogen Rimelighed i at antage, at der efter Krigen vil blive Arbejde for danske Arkitekter i Udlandet, men i den Hen- seende er der jo kun at se Tiden an. Bekræftet af DYRLÆGE Den første Veterinærskole oprettedes i Lyon 1762, og i Aaret 1763 blev en ung og dygtig dansk Mand, den medicinske Student Peter Chr. Abild- gaard, sendt til denne Skole for at studere. Da han i 1766 vendte hjem igen, var Regeringens Interesse for Veterinærvæsenet imidlertid kølnet, og Abild- gaard fuldendte sit medicinske Studium og gav sig til at praktisere som Læge i København. Senere vaagnede Interessen paany, og i 1773 oprettede Abild- gaard den danske Veterinærskole. Skolen, hvis Lokaler laa paa Christians- havn, var den femte i Rækken af Veterinærskoler i Verden. Den gamle kongelige danske Veterinærskole indtog en smuk Plads blandt Søsterinstitutionerne, men Peter Chr. Abildgaard, saavel som Skolens næste Forstander, Erik Viborg, var ogsaa Mænd, med evropæisk kendte Navne i den videnskabelige Verden. Efter deres Tid kom der en Nedgangsperiode, men Skolen stod dog atter i Opgangens Tegn, da Planen om at forene Veteri- nærskolen med den højere Undervisningsanstalt i Landbofagene blev reali- seret i 1858. Paa den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i København ud- dannes nu Landets Dyrlæger. Adgangsbetingelser til Veterinærstudiet er Studentereksamen eller Real- eksamen + en særlig Adgangseksamen, der afholdes ved Højskolen, men