Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

I CM frie, og saa lidt som mulig anvende den sarte, blegnende Farve, som man dog ikke godt kan undvære. ■Skønt god Karmin paa Grund af sin Kostbarhed ikke kan anvendes i Al- mindelighed, saa anbefaler vi meget Brugen deraf i dette Tilfælde. Derved, at man med el ringe Kvantum opnaar stor Virkning og tilmed har den Vished, at denne Farve holder sig, udjævner den større Udgift. Med 162/s g. Karmin kan man male 4 til 6 m. Breche Violette. Naar Grundfarven dækker godt og er tør, indstryger man Fladen tyndt med Hvidt; derpaa fordeler man Sort og Ultramarin, Okker og Chromorange, tilsidst Florentinerlak og Dodenkop, hvormed man fremstiller bløde Toner, som fordrives godt, som dette er angivet i Fig. 7, Tavle X. Det hele maa have en sart og lys Tone, saavel de graa som de violette Farver, som Tavle XI angiver. Saaledes anlægges med Marmorlasurpenslen de nævnte Farver med Mar- morstregen. I Fig. 8, Tavle X, ere Grundanlæggene angivne paa den Maade, som de først maa anlægges i skæv, modsat Retning over den først indstrøgne Grund. Er dette sket, tager man den flade Lyonerpensel for de brede Hovedaadrer for at anbringe de mørke Aadrepartier, Fig. 9, hvorpaa de line Aadrer og Partier anlægges med Maarhaarspenslen, som det er tydelig at se paa Tavle XI. Med Citqueterpenslen, der er fyldt med tynd, hvid Farve, dupper man hen over det hele, saa at de forskellige Partier ser ud, som om de vare over- saaede; har Farven trukken noget an, fordrives det hele med Forsigtighed. Er Fladen tørret tilstrækkelig, anbringes Lasuren paa den Maade, som Forlaget beskriver. Lasuringen sker med noget farvet Terpentin. Til Slutning anbringes med den flade Lyonerpensel og Maarhaarspenselen meget Hvidt paa de lyse Partier, og de mørke Partier skatteres med Hvidt. Del sidste sker derved, at man giver en Del af de kantede Partier Effekt med Hvidt og omtrent ganske fylder de store, hvide Partier med Pletter. Gaar man ved Anlægel og Gennemføringen frem paa foreskrevne Maade, kan man efterligne Naturen saa skuffende, at det mest øvede Øje kan bedrages. Serancolin-Marmor. Man er først i de sidste Aartier kommen paa Tanke om at efterligne denne pragtfulde, farverige Marmorsort; i den sidste Tid forekommer Imitationen af dette Marmor temmelig hyppig. Originalmarmoret stammer fra Serancolin i Pyrenæerne og skylder Finde- stedet sit Navn. Den forholdsvis store Sjældenhed af denne Marmorart er Skyld i dens høje Pris. Den Forskellighed, hvori dette Marmor viser sig, er meget stor. I blaa- lysegraa Grund vise sig gullige-orangefarvede og kødfarvede Partier, Aadrer og Pletter; ogsaa forekomme rosenrøde til ildrøde Aadrer, som udløbe i brunlig-skarlagenrøde Ender. Mange Stykker ere af graa L^erfarve med Gult eller rødlig Orangegult. Ved Efterligningen maa man gaa tilværks med den største Forsigtighed og særlig give Agt paa at træffe det rette Forhold i de mangfoldige Farveovergange. Behandling. Grundfarven er leverfarvet graa, i lys Tone. Over denne Farve paaføres i tynde Lag det første Anlæg. Der anvendes: Sort, Ultramarin, Okker,