Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29 —
af Ultramarin, Chromorange og noget Tyrkiskrødt. Aadrerne og enkelte Par-
tier indføjes ved Hjælp af Lyonerpenslen med den bekendte Marmorstreg.
Hovedaadrernes Farve er gullig-graa, derefter gul og tilsidst rødlig-gul.
De enkelte Partier (luppes derefter og enkelte flade Partier gennemkrydses
med den femspidsede Pensel. Over det hele (luppes let med en med Hvidt
fyldt Citqueterpensel og Fladen bearbejdes tilsidst med Fordriveren.
Lasuringen sker paa sædvanlig Maade.
Napoléon.
Denne, almindelig under Navn af hvidt Marmor bekendte Art, stammer
fra Italien og Frankrig og man adskiller imellem to Schatteringer:
Napoleon gris er graahvid, Napoleon rouge er rødligere og af varmere
Kolorit. Den første Art er som besaaet med snoende Partier, den sidste er
brudagtig og rigt gennemtrukken med fine røde Aadrer.
Napoléon gris.
Det er en Kendsgerning, at de ensfarvede Marmorsorter med særlig For-
kærlighed anvendes til Værelse- og Møbelforsiringer; af den Grund finder
man ofte Napoleon gris.
Skønt denne Marmorarts Farve bliver temmelig ensartet, forekommer der
dog Forskelligheder. Skønt Hvidgraat er den mest forekommende Grund-
farve, finder man nu og da ogsaa Plader af gulgraa Farve.
Behandling.
Grundfarven bestaar af Hvidt og den saakaldte Napoleonstone; den sidste
faar man ved Sammensætning af Okker og 1/< Dodenkop, noget Sort og Ber-
linerblaat. Blandingsforholdet vil Maleren selv bedst tinde ved Øvelse.
Efter at Grundfarven er paastrøget og Napoleonstonen er fordelt i Partier,
anlægges Aadrerne af Sort og Ultramarin, paa andre Steder med Chromo-
range. Derpaa bearbejdes Fladen med den Hade Lyonerpensel, og mellem de
enkelte Partier anbringes Pletter og snoede Steder. Derpaa tager man Maar-
haarspenselen og anbringer de fine Aadrer; det hele overduppes med en hvid-
liggul Farve og fordrives forsigtig.
Efter at Fladen er godt tør, følger Lasuringen paa bekendt Maade.
Napoléon roug-e.
Behandling.
Dette Marmors Behandling adskiller sig kun ganske uvæsentlig fra det
ovenfor behandlede Napoleon gris.
Den saakaldte Napoleonstone gøres noget rødligere ved Tilføjelse af Doden-
kop; derved indvirkes der naturligvis paa Grundfarven og alle Tonerne, som
forekomme paa Fladen. De enkelte Partier anlægges noget bredere og en-
kelte i bruddet Form; de fine røde Smaaaadrer streges med Dodenkopfarve.
Lasuringen sker som ved Napoleon gris.
Henriette.
Henriette-Marmoret ligner, hvad Farven angaar, Napoleon-Marmoret i mange
Henseender; Partierne og Pletterne ere uregelmæssige og af rund Form, de