Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

1 I paa Undersiden. Træet forveksles ofte med Platanen, fordi deres Blade har megen Lighed. Den tredie Art, den virginske blomstrende Ahorn, ligner meget den store Ahorn, men Bladene ere større og Blomsterne grønligrøde. Den fjerde Art, ligeledes voksende i Virginien, ligner den forrige, men har skarlagenrøde Blomster og Frugter. Den femte Art, Sukkerahorn, forekommer hyppig i Virginien, Pensylvanien og Kanada. I Maanederne Marts til Maj udvindes en Saft ved Indsnit, hvil- ken Saft anvendes til Sukker; ogsaa i Tyrkiet træffer man en lignende Art, som tjener til samme Formaal, nemlig Sukkervinding. Den sjette Art, som ligeledes vokser i Virgien, har med Hensyn til Bladene megen Lighed med Asken og hører til de største Ahornsarter i Nord- amerika. Den syvende Art, den tatariske Ahorn, ikke saa længe kendt som de hid- til nævnte Ahorntræer, bærer hjerteformede, med ulige Takker forsynede Blade og lange Blomstertoppe. Den ottende Art, den saakaldte Haag eller Hæk-Ahorn, er meget udbredt i Tyskland, vokser langsomt, har et buskagtigt Udseende, spaltet eller rynket Bark, bærer Blade af tre- eller flertakket Form, grønlige Sædblomster og hvid Sæd. Den niende Art, som hører hjemme i det sydlige Frankrig og Kanada, har megen Lighed med den førstnævnte Art, men naar kun en middelmaädig Højde. Den tiende Art, den pensylvanske Ahorn, har trekantede, spidse Blade, som ere fint takkede i Banden. Selv om man kunde holde Optællingen af disse Arter for unødvendig, saa er Kendskabet til dette Træ netop uundværlig for Maleren. Tidligere malede man sjælden mere end en Slags Ahorn, og der kunde derfor ikke opstaa Forvirring ved Benævnelsen af de forskellige Arter, da Navnet Ahorn erindrer os om den almindelige Ahorn med smaa Knaster. Nu males flere Arter, der ere saa forskellige fra hinanden, at man ikke kan andet end at man maa gøre deres nøje Bekendtskab. Begge de førstnævnte Ahornarter, mest forekommende i de nordlige Egne, ere Maleren bekendt. Denne Ahorn har hvidt, næsten glat Træ. Vækst- aadrerne har megen Lighed med en Art, som forekommer under Navn af Fugleøjetræ, ere skarpt tegnet og af violet gulbrun Farve med sølvagtig Skær; ved Aadrevendingerne viser sig en smuk, blid Glans, hvorved fremkommer det bekendte prægtige Sølvskær. De Bodpartier, som befinde sig ved den nederste Ende af Stammen, ere ikke saa fulde som ved andre Trærødder; de ere smaa og bestaa mest af enkelte Knaster, de ere fordelte saaledes med hinanden og partivis, at de danne et pragtfuldt Træ, som særlig gærne anvendes til Paneler og Døre. Ahorntræet er meget holdbart, springer eller trækker sig næsten aldrig og faar ogsaa sjælden Bidser; det bruges derfor af Instrumentmagere, Vogn- og Møbelfabrikanter. I Holland f. Eks. se Vognfabrikanterne meget hen paa, at Malerne lakere de øverste Dele af Tilburys og lignende Vogne hell hvide, fordi de da fremviser Træet i sin fulde Skønhed. Det af os under Navn af Fugleøjetræ kendte Ahorn indføres hovedsagelig fra Frankrig; Træet er violetgult og bliver ved Polituren guldgul: som jo