Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

I løsere eller stærkere Tryk efterlader Svampens Begyndelse, eller Ansats som kun hver Gang dækkes af de derpaa følgende Skyer. Disse Partier maa anlægges i mindre eller større Formationer, hist og her krydse hinanden, som Forlaget paa anskuelig Maade viser dette. Bearbejdningen maa ske meget rask, og man vil efter nogen Øvelse finde, at man over de mørke ogsaa frembringe lyse Skyer, som uvilkaarlig danne sig ved Svampstrøgene. Er Fladen bearbejdet paa denne Maade, saa tager man Fordriveren, hvor- med man, som det er nødvendig ved alle disse Træsorter, fordriver Svamp- strøgene bølgeformig i Tværretning, saaledes at, som Fig. 3 viser, alle Svamp- strøgene ere fjernede, og man faar de i nævnte Figur angivne Skyer. Til Overflod have vi anskueliggjort Fordriverens bølgeformige' Bevægelse ved Tegningen mellem a og b. Tilberedning af Penslen til smaa Knaster. Medens det hele endnu er vaadt, maa Knasterne anbringes; del sker med den i Fig. 12, Tavle I, angivne Pensel. Det er en almindelig flad Lyonerpensel og som alle Redskaberne afbildet i V2 naturlig Størrelse; den fugtes først godt i Vand og trykkes derpaa ud. Derpaa lægger man den ved Hjælp af en lille Pennekniv fra hinanden i 2 Dele i Midten og skiller disse ved en dobbelt Traad eller et Stykke Sejlgarn, Fig. 9. Denne Traad sammenbindes som angivet i Fig. 8 og allerede vist i Fig. 12, Tavle I, hvor man samtidig ser Penslen fra Siden. Med den saaledes formede Spids af Penslen anbringes de ønskede Knaster paa den Flade, som nu skal bearbejdes. Som vi allerede ovenfor bemærkede, har hvert Strøg af Svampen en Lys- side paa Oversiden. Ved Fordrivningen gaar del mørke, skyede Strøg blødt over i den øvrige Tone. Knasterne maa anbringes i de lyse Afdelinger; dette sker ved Hjælp af den flade, spaltede Lyonerpensel, som man fylder med den forrige eller noget meie violette Farve, udtrykker den overflødige Farve mellem Fingrene og stryger derpaa i Retning fra a til b Fig. 7, hvorved Knasterne opstaa. Man vil derved overbevises om, at ved dette Strøg bliver Lyset skarpere °g Skyggen over Knasten kraftigere. Fig. 6 angiver de forskellige Retninger, som man maa give Stregen, der er afhængig af Form og Retning af de ved Svampen frembragte Skyparlier. Eftersom man bruger" Penslen mere fladt eller med Hjørnet, bliver Knasterne større eller mindre. I Fig. 3 samt paa Grund- og Anlæggetavlen vises, hvor Knasterne maa anlægges; desuden have vi allerede før angivet Grunden, hvorfor hver Knast har en mørk Underside, som dog veksler Sted efter Lysvirkningen. kig. 10, c, d, e og / viser de i Ahorn forekommende Knaster i naturlig Størrelse; de i c angivne Figurer ere de porøse, lidt efter lidt større blivende Pletter, som man faar ved Paasprætten og Fordriven; de større i /’ tegnede Knaster findes sjælden og meget enkeltvis; de kunne fremstilles ved, at man med Penslen laver to Knaster ved Siden af hinanden og trækker en Ring derunder. S Forklaring- til Tavle XIV og XV. I Behandlingen af Tavle XIII have vi allerede vist, paa hvor mange for- skellige Maader Vækstaadrerne kunne anlægges. 3