Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
I
Træ. De ligeliniede Facer paa Tavle XX viser dette tilstrækkeligt. Malingen
af Blomsten i Mahognitræ sker nøjagtig som ved Aadrerne i Sølvahorn og
andre blomstrede Træarter.
bor al male aadret Iræ, skumres Fladen først over; derpaa tager man
den flade Pensel, Fig. 5, Tavle I, fylder den tilstrækkelig med Farve og an-
lægger dermed Partierne med fulde Strøg, hvorved man som sædvanlig be-
gynder fra neden. Anlægningen maa udføres saa vaadt som mulig; man
maa dog stadig passe paa, at Vandfarven ikke bortflyder eller synker.
I Fig 1, 2 og 3, Tavle XIX, er Formen af disse Strøg angivet ved Linier
og hvorledes disse Streger anlægges. Man tager dertil den fyldte Træpensel
i Haanden paa samme Maade, som vi er vant til at holde Anlæggepenslen
(Fig. 13, Tavle I); ved den stejle Holdning af Penslen faar man i tykke fulde
Streger den samme Form, som man vilde faa ved et Aadreanlæg." Stregerne
er tydelige at iagttage paa Tavle XX.
Beliggenheden af Faserne i Fig. 1 er lige opadgaaende, Fig. 2 mere bøjet,
medens Fig. 3 danner 2 Krumninger. Anlægningen af Partiet, som i Fig. 1
er angivet i Linier, er meget let. Fig. 2 er sværere, da der er forskellige
Krumninger deri. Desuden er der i Randen angivet et lille Parti, som ogsaa
kan anlægges med den fulde Pensel.
Som det sker ved Anlæget af Hovedfaserne, maa ogsaa Underafdelingerne
forbindes med hinanden.
For at anlægge de krummede Partier, som vist i Fig. 3, begynder man
med den underste Del, idet man langsomt ved højre Side af Linie b trække
Stregerne noget ud fra hinanden, indtil man tilvenstre i Højde med c lægger
Stregerne tæt ind i hinanden. I Højde d begynder man atter at arbejde opad,
til man kommer til Linie /', hvorpaa man trækker imod højre og Stregerne
lægges ved Linierne e og </ længere fra hinanden. Paa denne Maade vilde
man ved stadig drejende at arbejde sig op mod et Punkt for oven, faa en
omtrent kredsformig Figur, som dog kun opnaas ved, at man holder Pen-
slen fast og bruger den, som det er angivet i Fig. 13, og Tavle I og Tavle Vil.
Er Anlægningen sket eller disse Forskrifter, borttager man med en Svamp
de lyse Streger, som i Fig. 3 er angivet ved sorte Striber.
Man begynder nedenfra ved a, saa i modsat Retning ved b og c, idet man
paa denne Maade gaar igennem til h og indtil hele Faserløbet er anlagt.
Afviskningen maa ske i korte Streger, som anvist i Fig 3 c. Udviskningen
paa Siderne sker ligeledes i langagtige paa hinanden følgende Streger; man
maa derved nøjagtig passe paa at disse Svampstrøg følge Retningen af de
allerede anlagte Partier som i Fig. 3, hvori Linierne antyde Penselstrøgenes
Retning; de sorte Strøg antyde Svampstrøgene, som følge disse Liniers Ret-
ning. De punkterede 3 Linier antyde Aadrefladens Midte; man maa være
betænkt paa, at Svampestrøgene ikke gaa nærmere mod Midten, end disse
Linier antyde. Man faar derved et regelmæssigt Midterparti, som efter Be-
hag kan reguleres ved den efterfølgende Bearbejdning.
Er Partiet anlagt paa denne Maade og bortvisket med Svampen, tager
man den blødhaarede, korte Pensel, Fig. 13, Tavle I.
Efter at den er godt gennemblødt med Vand og tørt atter udtrykket paa
Skindet, bearbejdes Midterfladen. Denne Bearbejdning sker ved Indvisken og
Duppen, som man ved lang Øvelse tilegner sig. Vi angive derfor følgende
Forskrifter: hig. 4, Pavle XIX, angiver de korte Strøg og Duppen, som de