ForsideBøgerOm Jærnet : Særlig Med He… Skibs-og Maskinbygning

Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

Forfatter: A. E. M. Schleisner

År: 1887

Sted: København

Sider: 337

UDK: 669.109

Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 154 Forrige Næste
00 <x- Østlund i Finspong opfundne roterende Puddelovn, der bestod af en med Slagge udforet Jerngryde, som i noget skraa Stilling roterede om sin Axe og blev drejet saalænge, indtil det smeltede Raajern i den, som under Luftens Adgang blev ophedet ved en Generatorgasflamme, havde forandret sig til en sammenhængende Luppe af Smedejern. Alle nyere opfundne Apparater bero, ligesom Østlunds Ovn, paa Rotationsprincipet og bevæges enten om en horisontal eller vertikal Axe. I første Tilfælde ere Ap- paraterne cylindriske, i sidstnævnte skaalformede. De cylindriske, mekaniske Puddelovne ere i Reglen saaledes indrettede, at den midterste Del, Herden, hviler paa Ruller og kan bevæges med større eller mindre Hastighed; der- imod staar Fyringsindretningen i Reglen fast. Dette er saaledes Tilfældet med Menelaus Ovn i Dowlais. Meget anvendt er Danks roterende Puddelovn, som først blev forsøgt paa Roane Iron Works i Chattanooga, Nord- amerika; derfra udbredte den sig til England, hvor den blev anvendt paa Hopkins og Gilkes Erimus Iron Works i Middelsborough og flere andre Steder, ligesom den eller Modificationer af den anvendes i de fleste jern- producerende Lande. Man var i Begyndelsen særdeles vel tilfreds med den, men fandt dog efter nogle Aars Forløb, at den ikke svarede til de økonomiske Forventninger, man havde stillet til den. Spencers Puddelmaskine paa Hartlepool Iron Works har en lignende Indretning, kun er den bevægelige Herd ikke cylindrisk, men dannet i Form af en firkantet Jernkasse, udfodret med Puddelslagge; paa begge Endeflader er der skruet cirkelformede Skiver, som løbe paa Friktionsruller. Ved Siemens roterende Puddelovn er Pudleren en Cylinder, 9 Fod lang og Fod i Diameter; den er forsynet med Regenerativfyring. Indtrædningen og Udtrædningen af Flammen finder Sted paa samme Side; den er siden 1869 i Anvendelse paa Wilhelm Siemsens Staalværk i Landore ved Swansea.