Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

325 ikke skal brænde for hurtig ud, hvorpaa ophedes til Sveishede, ved hvilken Herdoverfladen begynder at sintre sammen. Andre Steder anvender man et Herddække uden Tjære, idet man blander Dolamiten med 10 pCt. Dinas- mel, hvorved Overfladen ogsaa sintrer til en haard Masse. Naar Ovnen er tilstrækkelig ophedet, anbringes et Lag af brændt Kalk paa Herden, 5 å 10 Procent af Raajern- mængden i Forhold til dennes Indhold af Fosfor og Sili- cium. Derpaa indføres Raajernet og samtidig Smedejerns- og Staalaffaldet, saavidt muligt den hele Indsats, eller saa meget som Ovnen rummer. Der danner sig en betydelig Mængde Slagge; efter 3—4 Timers Forløb er Metallet saa vidt smeltet, at den første tyndtflydende Slagge kan trækkes fra. Naar den samlede Mængde Jernaffald efter endnu et Par Timers Forløb er fuldstændig smeltet, saa trækkes Slaggen atter fra, og der udtages Prøver; vise disse et for højt Fosforindhold, tilsættes mere Kalk og en Kvantitet ren Jernerts, sidstnævnte for at lette Fosforets Iltning til Fosforsyre, hvilken da gaar i Forbindelse med Kalken og overføres i Slaggen. Naar man ikke har rene Jernertser til Raadighed, bruger man ogsaa et Tilslag af Kalk og Valseskal, som forud presses i mursten formede Stykker. Naar Udviklingen af Luftarter, Badets Kogning, er ophørt, saa røres om; der tages atter Prøver, og den sidste meget stive Slagge trækkes fra. Sluttelig smeltes en Kvantitet rent Hæmatitjern, 5 Procent af hele Ind- satsen, ned i Badet, hvorved der opstaar en stærk Udvik- ling af Luftarter; herpaa følger Badets Afiltning ved Ferro- mangan, hvorpaa Metallet udtappes. — løvrigt have de forskjellige Fabriker omtrent hver sin Methode til den basiske Proces i Martinoven. Der er i de senere Aar anstillet mange Forsøg paa at udskille Fosfor og Svovl af de forskjellige Raamaterialer, men Fabrikerne bevare som Hemmeligheder saavel de gode som slette Resultater, de have opnaaet ved Forsøgene. Metallurgen, Prof. Jordan