Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning
Forfatter: A. E. M. Schleisner
År: 1887
Sted: København
Sider: 337
UDK: 669.109
Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
331
Haardhed dog være mere elastisk, mindre skjørt overfor
Stød end sædvanligt Staal. Ogsaa Wolframet forøger i
betydelig Grad Staalets Haardhed og anvendes ikke alene
til Fabrikationen af særlig ■ haardt Værktøj, men navnlig
til Projektiler. Man har i flere Fabriker opnaaet sær-
deles gode Resultater med disse Metaller, f. Ex. i Terre-
noire, hvor det er lykkedes at fremstille større Mængder
af Chromstaal med 0,7 pCt. Chrom, 0,7 pCt. Mangan og
0,45 pCt. Kulstof, men i andre Tilfælde har den kemiske
Analyse, f. Ex. i Titanstaal fra Titanic Steel Works, vist,
at Materialet slet ikke indeholdt Titan.
I Tilslutning til de forhen nævnte Prøver skal jeg
omtale den af mig fundne Methode til at fjæéne Valse-
skallen af saakaldt mild Steel, Martin- og Bessemerstaal
samt andre smedelige Jernsorter. Ben anvendes navnlig
paa de efter de omtalte nyere Methoder fremstillede blø-
dere Jernsorter, der bruges til Skibbygning, men er iøvrigt
ogsaa bléven anvendt paa Pladejern af færdige Gjenstande
af meget forskjellige Bimensioner og bestemte til de for-
skjelligste Øjemed. Mod Anvendelsen af blødt Staal til
Skibbygning rejste der sig i Begyndelsen, navnlig i Eng-
land, hvor man først begyndte at anvende det, forskjellige
Stemmer. Man havde nemlig gjort enkelte sørgelige Er-
faringer med dette Materiale, — som man iøvrigt ansaa
for at være overordentlig rent, — idet der paa mange
Steder viste sig større eller mindre Gruber, naar Skibet
havde været i nogen Tid i Søen; disse Gruber tiltog selv-
følgelig efterhaanden i Omfang og Bybde, idet Havvandet
udøvede sin iltende Indflydelse. Aarsagen til disse Gru-
bers Fremkomst mente män laa i den Indflydelse, som
Valseskallens Bestanddele under Havvandets Medvirkning
udøvede paa det underliggende Materiale. Ba Krydser-
korvetten „Fyen“ skulde bygges her for den kongelige
Marine ved Orlogsværftet i Kjøbenhavn, havde Værftets
tekniske Autoriteter, daværende Birektør N. C. Tuxen
6*