ForsideBøgerOm Jærnet : Særlig Med He… Skibs-og Maskinbygning

Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

Forfatter: A. E. M. Schleisner

År: 1887

Sted: København

Sider: 337

UDK: 669.109

Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 154 Forrige Næste
221 Træsyre, den indeholder Eddikesyre og en særegen Alko- hol, Methylalkohol eller Træspiritus. Begge disse Stoffer udskilles ved forskjellige Renselsesprocesser af den raa Træ- syre og finde udbredt teknisk Anvendelse. Ved den tørre Destillation af Stenkul, ved Gas- fabrikationen, indeholder den udviklede Gas som væsenlig Bestanddel en Kulbrinte, der indeholder 1 Atom Kul mere end Sumpgassen, den kaldes tung Kulbrinte, Aethylen, C2H4, og brænder med en lysende Flamme. Det Gasvand, som erholdes samtidig med Stenkulstjæren, reagerer alkalisk og indeholder ikke ubetydelige Mængder Ammoniak og Ammoniaksalte, det er Hovedudgangspunktet for Fremstilling af Ammoniakforbindelser i Nutiden. Ammoniaken hidrører fra det i Stenkullene indeholdte Kvælstof; den egenlige Træsubstans, Cellulose, indeholder ikke Kvælstof, og andre Stoffer, som forekomme i de al- mindelige Træsorter, indeholde kun minimale Mængder deraf, derimod optræder dette Stof i større eller mindre Mængde i de forskjellige Arter Stenkul. Jo mere Brint og Ilt, Stenkullene indeholde i Forhold til Kullet, af desto yngre Dannelse maa de antages at være og omvendt. Anthracit er den Stenkulsform, som indeholder mest Kul og mindst af de øvrige Stoffer, som endnu kunne restere af de oprindelige organiske Legemer, hvoraf det er dannet. Organiske Legemer, som smelte inden Forkulningen, give et blæret og giindsende Kul, et Exempel herpaa er Sukkerkul; de usmeltelige derimod give et mat og porøst Kul; et smelteligt organisk Legeme kan dog ogsaa give et porøst og mat Kul, naar det, inden Forkulningen, er blandet med en stor Mængde uorganisk, usmelteligt Stof. Et Exempel af sidstnævnte Art har man i Benkullene. Dyriske Knogler bestaa af en fint sammenvævet Blanding af et. organisk Stof, Limstof, og en uorganisk Masse, som væsenlig bestaar af fosforsur Kalk. Vælger man to Knogler af omtrent ens Størrelse og Form og brænder den ene