Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

244 Masse. Man antog tidligere, at denne røde Modifikation, som ogsaa kan danne sig ved Lysets Indvirkning paa Fos- for. var et lavere Ilte af dette, men det er bevist, at Legemet kun bestaar af Fosfor; endvidere antog man, at det var et amorft, ukrystallisabelt Legeme og kaldte det amorft Fosfor; men det er bevist, at det røde Fosfor, som danner sig ved Ophedning mellem 240—250° C. (Fosforets Kogepunkt ligger ved 278° C.) ved yderligere Ophedning, selvfølgelig med Udelukkelse af al iltholdig Luft, til højere Temperaturer henimod 580° C. danner tydelige Krystaller; i denne Form anvendes det ogsaa nu almindelig i Tek- niken. Det røde Fosfor ilter sig ikke saaledes som det hvide ved almindelig Temperatur, det er uopløseligt i de Vædsker, som opløse hvidt Fosfor, det har en anden Vægt- fylde end dette og har ikke den giftige Virkning paa Organismen som hvidt Fosfor, foruden at det frembyder flere andre Forskjelligheder fra dette. Det kan ved Ophed- ning atter overføres til hvidt Fosfor. Endelig kjender man en særegen allotropisk Form for Fosforet, saakaldt sort eller metallisk Fosfor, som kan faas ved at opløse Fosfor i smeltende Metaller; ved Afkøling udkrystalliserer da det sorte Fosfor; altsaa en lignende Proces som ved Grafitdannelsen i smeltende Støbejern. Fosforet hører til en Grundstoffamilie, som indeholder følgende Led: Kvæl- stof, Fosfor, Arsen, Antimon, Vismut. Det kemiske Symbol er P. Atomtallet 31. Fosfor indgaar let i Legeringer med forskjellige Metaller; en yderet ringe Mængde af Fosfor gjør mange Metaller særdeles sprøde og skjøre; den samme Virkning viser sig ogsaa ved Jern; naar Jernet 6r kold- skjørt, er denne skadelige Egenskab i Reglen betinget af Fo sforindholdet. Svovl er et af de Grundstoffer, man har kjendt længst; saa langt vor historiske Kundskab rækker, findes det om- talt og benyttet. Dets kemiske Tegn er S. Atomtallet — 32. Svovlet forekommer dels frit i Naturen, dels i tal-