Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

259 for de forskjellige Tilfælde. Saakaldte selvgaaende Ertser, d. v. s. saadanne, som fra Naturens Haand indeholde de slaggedannende Stoffer i det rette Forhold, forekomme yderst sjelden. Man anvender enten surt eller basisk Tilslag. Da imidlertid Gangarten i Ertserne og Asken i Brændselet næsten uden Undtagelse indeholder overvejende Kiselsyre, saa anvendes i Reglen basisk Tilslag. Som saa- dant bruger man Kalksten (kulsur Kalk), der forekommer i forskjellige Former og af meget forskjellig Renhed, eller Dolomit og dolomitholdig Kalk. Dolomit er et meget ud- bredt Mineral, som bestaar af kulsur Kalk og kulsur Mag- nesia. Behøver man at indføre Kiselsyre i Beskikningen, saa anvendes Kvarts eller Sand, behøves Lerjord og Kisel- syre, saa bruges Lerskifer af bekjendt Sammensætning som Tilslag. Samtidig med Tilsætningen af Tilslaget blander man fattigere og rigere Ertser med hinanden. Fosforhol- dige Ertser anvendes i mange Højovne til Puddelraajern, idet et ringe Fosforindhold forøger Svejsbarheden af Skinne- paketterne. Som omtalt søger man at fjerne Svovlet ved et forøget Kalktilslag; det er i det Hele taget ejendomme- ligt for den nyere Udvikling i Højovndriften, at man stedse mere bestræber sig for at danne basiske, kalkrige Slagger, efterhaanden som Produktionen tiltager samtidig med, at man anvender stærkt opvarmet Blæsevind. I Belgien og i Cleveland Distriktet har man anvendt brændt Kalk som Tilslag istedetfor Kalkstenen; der skal herved opnaas en Besparelse i Brændsel, som Lowthian Bell anslaar til s/i Centner pr. Ton Raajern. Naar man vil fremstille et manganrigt Raajern, maa Kalktilslaget i Almindelighed forøges stærkt. Det vilde føre os for vidt her at komme ind paa Højovnenes Konstruktioner, Gangen og Driften af samme. Kun skal bemærkes, at man omtrent i Midten af det 15de Aarhundrede begyndte at bygge Højovne med Blæsevind; de vare da omtrent 25 Fod høje, og man træffer endnu Høj-